To brandvæsener vil lægge deres vagtcentraler sammen
Beredskabsdirektørerne for Vestsjællands Brandvæsen og Midt- og Sydsjællands Brand & Redning foreslår, at de to beredskabers vagtcentraler bliver lagt sammen pr. 1. januar 2027. I praksis vil det være Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, der fremover skal drive en fælles vagtcentral, som skal placeres i Næstved. Dermed nedlægges vagtcentralen i Kalundborg.