Brandvæsen

Dansk Søredningsselskab vil have civil søredning efter debat om redningshelikoptere

Debatten om at lade en privat operatør overtage Forsvarets redningshelikoptere får nu Dansk Søredningsselskab til at foreslå en langt bredere omlægning af den danske søredning. Selskabet vil have en samlet civil struktur, hvor også Kystredningstjenesten og Dansk Søredningsselskabs frivillige stationer får en central rolle. Målet er at frigøre militære ressourcer til Forsvarets kerneopgaver.

Politi

10 borgere hædret for ekstraordinære indsatser

En 16-årig dreng, der fik et ældre ægtepar ud af et brændende hus, og to unge mænd, der reddede en bevidstløs cyklist, er blandt de borgere, som Nordsjællands Politi har hædret. Dusørerne går til borgere, der har ydet ekstraordinære indsatser ved blandt andet brande, personredninger og i forbindelse med politiets arbejde.

Præhospital

Hver sjette hjertestopudrykning gik til patient med fravalg af genoplivning

Næsten hver sjette udrykning til et formodet hjertestop gik til en patient, som havde et lægeligt fravalg af genoplivning registreret i sygehusjournalen. Oplysningen er imidlertid ikke tilgængelig for AMK-vagtcentralen og det præhospitale personale. Det viser et nyt dansk studie, hvor forskerne efterlyser, at lægelige fravalg bliver tilgængelige for alle sundhedsprofessionelle.

Brandvæsen

Brand & Redning Sønderjylland står foran markant dyrere fornyelse af vognparken

Brand & Redning Sønderjylland skal finde væsentligt flere penge til udskiftning af køretøjer fra 2028, hvis beredskabet vil undgå en stadig ældre vognpark eller færre køretøjer. Det nuværende anlægsbudget på ca. 4,2 mio. kr. om året er ikke tilstrækkeligt. Tre nye modeller indebærer et finansieringsbehov på op til 18,5 mio. kr. om året i en tiårig periode.