Præhospital

Helikopterplatform taget i brug på nyt universitetshospital

På hospitalet i Aalborg har der tidligere ikke været en landingsplads lige ved døren. Det har ændret sig markant på det nye Aalborg Universitetshospital i Hospitalsbyen. Her lander både lægehelikopteren og Forsvarets redningshelikopter nu på toppen af det sydlige sengetårn, hvorfra patienten hurtigt kan bringes videre ned i bygningen til behandling.

Brandvæsen

Staten sætter sig tungere på det operative beredskab

Fremover vil det statslige redningsberedskab – Beredskabsstyrelsen – selv kunne beslutte, at man rykker ud til assistance for de kommunale beredskaber. Også selv om de kommunale beredskaber hverken har rekvireret eller ønsker assistancen. Desuden vil det statslige beredskab kunne overtage kommandoen over hele beredskabet. Det fremgår af et nyt lovforslag.

Autohjælp

Viking vinder autohjælpskontrakt med Forsvaret

Efter et udbud har Viking Assistance vundet en af de større danske autohjælpskontrakter, der omfatter autohjælp til alle Forsvarets og Beredskabsstyrelsens køretøjer i Danmark og resten af Europa. Kontrakten har en værdi på op til 45 mio. kr., men værdien anslås til 15 mio. kr. Tre autohjælpsfirmaer havde afgivet tilbud.

Brandvæsen

Helikopter anvendt til brandslukning for første gang

For første gang er Beredskabsstyrelsens luftbårne brandslukningskapacitet, den såkaldte ”bambi bucket”, blevet anvendt operativt i forbindelse med en brand. En bambi bucket er en stor spand, som kan rumme 2.000 liter vand. Spanden løftes af en helikopter, som herefter kan hælde vandet ud over brande og på den måde bekæmpe ilden fra luften.

Brandvæsen

Kommunale beredskaber: Vi er kernen i totalberedskabet

For første gang siden etableringen af beredskabsministeriet i 2024 er der rent faktisk ekstra penge på vej til de kommunale beredskaber. Det er man tilfredse med hos brancheorganisationen Danske Beredskaber, der betegner regeringens akutpakke og de medfølgende 220 mio. kr. som en fin start. Men de kommunale beredskaber er kernen i totalberedskabet, og det kræver mere end en akutpakke, hvis beredskaberne skal kunne håndtere det aktuelle trusselsbillede, lyder meldingen.

Præhospital

Horsens har nu fået en paramedicinerbil

Region Midtjylland har nu indsat regionens syvende paramedicinerbil. Den nye bil rykker fremover ud fra Præhospitalets base i Horsens, hvor beredskabet nu består af otte paramedicinere, der bemander bilen. De skal køre ud og undersøge og behandle borgere i eget hjem. Men Horsens-bilen adskiller sig fra de øvrige. Den kører nemlig på el.