Det er i strid med lovgivningen, hvis en kommune vælger kun at afsende vagthavende indsatsleder til automatiske brandalarmer (ABA-alarmer). Det fastslår Beredskabsstyrelsen, som samtidig påpeger, at det er et krav, at der ved ABA-alarmer afsendes samme udrykning, som hvis der var indløbet en traditionel 112-alarm fra samme sted.
Det er en konkret sag fra Lejre Kommune, som Beredskabsstyrelsen har forholdt sig til. Lejre Brandvæsen har valgt alene at afsende vagthavende indsatsleder, når der er blevet modtaget ABA-alarmer fra tre bestemte alarmanlæg, nemlig Avnstrup Asylcenter, Solvang Bosted og Himmelev Behandlingshjem. Det betyder, at indsatslederen i år er rykket alene ud til 52 af de 90 ABA-alarmer, som brandvæsenet har modtaget.
I en udtalelse slår Beredskabsstyrelsen imidlertid fast, at Lejre Kommunes praksis er i strid med lovgivningen:
”Det er Beredskabsstyrelsens faglige vurdering, at en førsteudrykning bemandet med en indsatsleder, 1 holdleder og 3 brandfolk til en ABA-alarm fra f.eks. et behandlingshjem er et absolut minimum. (…) På baggrund af det ovenfor anførte finder Beredskabsstyrelsen ikke, at Lejre kommune ved udelukkende at afsende en indsatsleder til alarmer fra automatiske brandalarmeringsanlæg lever op til kravene i dimensioneringsbekendtgørelsen”, skriver Beredskabsstyrelsen.
Beredskabsstyrelsen giver derefter Lejre Kommune besked på at sikre, at “udrykningssammensætningen til alarmer fra automatiske brandalarmeringsanlæg består af den udrykning, som vil være sendt af sted ved en traditionel alarm fra det, sted hvor alarmen er installeret”.
En beregning fra Lejre Kommune viser, at Beredskabsstyrelsens udtalelse vil medføre, at Lejre Brandvæsens omkostninger stiger med 386.000 kr. om året. Det skyldes, at der ved ca. 60 årlige udrykninger, hvor indsatslederen tidligere selv rykkede ud, nu skal afsendes en almindelig udrykning, der i gennemsnit bemandes med godt ni brandfolk. En deltidsbrandmand, der deltager i udrykningen, modtager fire timers betaling med en timepris på ca. 180 kr.
