Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet, som har ressortansvaret for det danske redningsberedskab. Beredskabsstyrelsen omfatter også det statslige redningsberedskab, der består af mere end 1.500 fastansatte, værnepligtige og frivillige samt materiel og køretøjer fordelt på styrelsens seks afdelinger i landet.
Brandvæsen
Kun 37 bilbrande i parkeringsanlæg på ni år
De danske brandvæsener blev i perioden 2017-2025 kaldt ud til 37 bilbrande i parkeringsanlæg. Det viser en ny opgørelse fra Beredskabsstyrelsen. Langt de fleste brande involverede konventionelle biler, mens der blev registreret fire brande i elbiler og én i en hybridbil. Næsten halvdelen af brandene fandt sted i parkeringskældre, og ved fire af brandene blev der anvendt mindst 5.000 liter vand til slukningsarbejdet.