Vinder stor kontrakt på levering af køretøjer til danske beredskaber

Arkivfoto: WISS

Den polske virksomhed WISS har vundet udbuddene af to kontrakter på leverancer til kommunale beredskaber i Danmark. WISS skal således levere 20 autosprøjter og 32 tankvogne i perioden 2026-2029. Der er desuden option på levering af yderligere køretøjer. Kontrakterne har en samlet værdi på ca. 146 mio. kr.

Det er Beredskab Øst, Midtjysk Brand og Redning, Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, Lejre Kommune, Nordsjællands Brandvæsen, Beredskab Fyn, Vejle Brandvæsen, Frederiksborg Brand og Redning, Nordjyllands Beredskab og Beredskab & Sikkerhed – Randers, Favrskov og Djursland, som i fællesskab har gennemført to udbud af køretøjsleverancer.

Udbuddet er vundet af polske WISS, der i perioden 2026-2029 skal levere mindst 20 autosprøjter og 32 tankvogne til beredskaberne. Desuden er der optioner på levering af yderligere køretøjer. Kontrakten har en værdi på ca. 146 mio. kr.

Leverancerne vil ske i samarbejde med danske Hauberg Technique.

Annonce