Præhospital

Universitet: Personalets uddannelse har ikke klar betydning for præhospital indsats

Er der sammenhæng mellem det præhospitale personales uddannelse og resultatet for patienterne? Og har præhospital intubation en positiv effekt på patienterne? De to spørgsmål har det engelske University of Sheffield undersøgt for Region Sjælland, og konklusionen er, at der ikke er nogen klar evidens for, at uddannelsesbaggrunden har en betydning, ligesom undersøgelsen viser, at præhospital intubation ligefrem er forbundet med et dårligere resultat for patienten, end hvis man venter med intubation, til patienten ankommer til sygehuset.

Præhospital

Sundhedsstyrelsen: Ingen dokumentation for at akutlæger har nogen effekt

Har det overhovedet en positiv effekt på behandlingen af patienterne, når læger og sygeplejersker deltager i den præhospitale indsats? Det har været temaet i de seneste måneders debat i Region Sjælland, efter at regionen har lagt op til, at læger og sygeplejersker ikke længere skal bemande regionens akutbiler, der i stedet skal bemandes med paramedicinere. Nu slår Sundhedsstyrelsen så fast, at der ikke er noget solidt fagligt grundlag for at sige, at akutlægebiler er at foretrække frem for akutbiler, der bemandes med paramedicinere. På nogle punkter er Sundhedsstyrelsen dog bekymret over regionens planlagte omlægning af det sjællandske beredskab.