Præhospital

Helikopterplatform taget i brug på nyt universitetshospital

På hospitalet i Aalborg har der tidligere ikke været en landingsplads lige ved døren. Det har ændret sig markant på det nye Aalborg Universitetshospital i Hospitalsbyen. Her lander både lægehelikopteren og Forsvarets redningshelikopter nu på toppen af det sydlige sengetårn, hvorfra patienten hurtigt kan bringes videre ned i bygningen til behandling.

Præhospital

Vellykket patientflytning med 20 ambulancer i pendulfart

I sidste weekend gennemførte Region Nordjylland den første af en række flytninger af patienter til Aalborgs nye hospital. I alt blev 20 ambulancer anvendt til overførslerne, hvor de kørte i pendulfart. Forventningen var at 150 patienter skulle flyttes, men udskrivninger og hjemsendelser bragte tallet ned til 66. Regionens melding er, at alt gik, som det skulle.

Præhospital

Region beskyldes for at fuske med ambulancedata

Har Løkken den lovede ambulance i weekenderne? Svaret er ja, hvis man kigger på Region Nordjyllands officielle data – og hvis man spørger regionen. Men realiteten er, at der er tale om bevidst forkerte registreringer, og det får nu ambulanceredderne til at beskylde regionen for fusk. Men ifølge regionen er der bare tale om en ”skæv registreringspraksis”.

Præhospital

Ny direktør for Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland

Maibrit Brandt bliver ny direktør for Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland. Hun kommer fra en stilling som direktør for Sikkerhedsstyrelsen, hvor hendes stilling er blevet nedlagt i forbindelse med en organisationsændring. Maibrit Brandt afløser direktør Peter Larsen, der efter en længere sygemelding har indgået en fratrædelsesaftale med regionen.

Præhospital

PreMed vil ikke byde: Nordjysk ambulanceudbud er uforsvarligt

Ambulanceoperatøren PreMed kommer ikke til at byde i det igangværende udbud af Region Nordjyllands ambulancekørsel. Det skyldes ifølge PreMed, at udbudsbetingelserne ikke er realistiske – og virksomheden ønsker ikke at byde på en kontrakt, hvor kravene i forhold til mobiliseringstid og nedetid ikke kan opfyldes, uden at det resulterer i et uforsvarligt arbejdsmiljø.

Præhospital

Akutlægebil flyttes ikke til ambulancestationen i Hjørring

I dag er akutlægebilen i Hjørring placeret på det lokale hospital, mens byens ambulancer er placeret i et lejemål på Falck-stationen. Efter store problemer med arbejdsmiljøet på hospitalet ønskede regionen at flytte akutlægebilen til ambulancestationen, hvor der også ville være bedre muligheder for sparring og kollegial opbakning. Men den plan er nu underkendt af politikerne.

Præhospital

PreMed får rekordomsætning – og rekordunderskud

I sidste måned meddelte PreMed, at selskabet opsiger ambulancekontrakten med Region Nordjylland fra marts 2027. Årsagen fremgår tydeligt af PreMeds nye regnskab, som viser, at PreMed taber et rekordbeløb på den nordjyske ambulancekørsel. Selv om omsætningen også sætter rekord, så betyder især øgede lønudgifter, at PreMed får et underskud på 8 mio. kr. Desuden har PreMed modtaget et krav om betaling af hele 18 mio. kr. i bod.