Brandvæsen

Aarhus Kommune vil udskyde sparekrav til Østjyllands Brandvæsen

Aarhus Kommune er den suverænt største bidragsyder til Østjyllands Brandvæsen, men kommunens bidrag er i dag større end det, som kommunen selv budgetterer med. Byrådet har tidligere besluttet, at der i brandvæsenets budget for 2019 skulle findes besparelser, så der kom balance i økonomien, men manglende overblik over brandvæsenets økonomi ser ud til at føre til en udsættelse.

Autohjælp

Har haft rekordmange fritrækninger langs vestkysten

Mere end 50 procent flere bilister har haft brug for at blive trukket fri på strandene langs den jyske vestkyst denne sommer. Det viser tal fra SOS Dansk Autohjælp, som hver sommer oplever, at de må rykke ud og trække strandede bilister fri. Men denne supersommer har dog været usædvanlig travl, når det solrige danske sommervejr har tiltrukket et utal af strandgæster.

Præhospital

Flere reddere på vagtcentral og hjemtagning skal give besparelser

Akutberedskabet i Region Hovedstaden skal spare ca. 5 mio. kr. i 2019, og beredskabet foreslår, at besparelsen blandt andet skal findes ved at øge andelen af redderuddannede lægeassistenter på AMK-vagtcentralen. De er nemlig billigere end vagtcentralens sygeplejersker – og har lavere sygefravær. Desuden vil regionen hjemtage bemandingen af akutlægebilen på Bornholm.

Præhospital

Sygehuset i Esbjerg får en helikopterlandingsplads

Svært tilskadekomne og alvorligt syge patienter kan blive fløjet direkte til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, når sygehuset næste efterår får sin egen helikopterlandingsplads på taget af sygehuset. Region Syddanmark har netop modtaget 10 mio. kr. til indkøb af selve landingsplatformen fra A. P. Møller Fonden.

Præhospital

Endnu en fejl hos region: 14.100 samtaler til akuttelefon blev ikke optaget

Region Hovedstadens akutberedskab har for tredje gang mistet optagelser af samtaler på grund af en teknisk fejl. Forrige år var det dele af radiokommunikationen med ambulancerne, der ikke blev optaget i ni måneder, samt 20.000 opkald til de sundhedsfaglige visitatorer, der ikke blev optaget. Nu har regionen så opdaget, at 14.100 opkald til Akuttelefon 1813 ikke er blevet optaget.

Brandvæsen

Rødekro Frivillige Brandværn har fået ny tankvogn

Rødekro Frivillige Brandværn, der indgår i Brand & Redning Sønderjylland, har fået ny tankvogn. Det nye køretøj er en Volvo FM med en 12.000 l. vandtank. Brand & Redning Sønderjyllands værksted i Aabenraa har stået for opbygningen. Tankvognen – der har fået vognnummer BRSJ-RRTV – erstatter en ældre Scania 93 M.