
Danmark vil støtte Ukraines beredskab med trecifret millionbeløb
På tre-årsdagen for Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine forbereder Danmark en støttepakke til Ukraine med redningsmateriel og uddannelse for ca. 156 mio. kr. i 2025. Støttepakken leveres af Beredskabsstyrelsen. De planlagte donationer skal medvirke til, at Ukraine fortsat kan foretage effektive brand- og redningsindsatser efter de løbende russiske angreb på civile.