
Nyhedsoversigt


Nytårsdøgnet er årets travleste for brandvæsenet: Fem gode råd hjælper på brandsikkerheden
Nytårsdøgnet er årets travleste døgn for de kommunale beredskaber, for her er man i gennemsnit over de sidste fem år rykket ud for at slukke ildebrande 451 gange, hvilket er mere end fire gange det normale på et døgn. Men mange af de opståede brande nytårsaften kan man selv medvirke til at undgå eller begrænse, hvis man følger fem gode råd fra Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber.

Udvider brandstation med nye lokaler til ambulancetjenesten
Siden 2009 har der været stationeret en ambulance på brandstationen i Løgumkloster. Hidtil har ambulanceredderne haft personalefaciliteter i en pavillon tæt på brandstationen, men den løsning er ikke optimal. Så med udsigten til, at Ambulance Syd skal være ambulanceoperatør i de næste 10 år, er Brand & Redning Sønderjylland og Ambulance Syd blevet enige om at lave en permanent tilbygning til brandstationen.

Nyt beredskabsministerium har fået 18 mio. kr. til ekstra administration
Det lykkedes ikke for beredskabsminister Torsten Schack Pedersen at indgå en politisk aftale om beredskabet inden jul, og forhandlingerne bliver først genoptaget i uge 2. Dermed er det også uklart, om beredskabet får tilført flere penge – og i givet fald hvor mange. Det nye ministerium har dog allerede fået en pose penge, nærmere bestemt 18 mio. kr. De skal imidlertid gå til ekstra administration.

Region opgiver ejerskab af ambulancestationer
Ved det seneste udbud af ambulancekørsel i Region Midtjylland valgte regionen en model, hvor 13 ambulancestationer skulle ejes af regionen og derefter stilles til rådighed for den ambulanceoperatør, som vandt udbuddet. Tanken var, at det skulle øge konkurrencen, fordi operatørerne slap for investeringerne. Men modellen havde ikke nogen effekt, og nu opgives den.

Foreslår skattefradrag til deltidsbrandfolk og indførelse af beredskabsløbere
Landets deltidsbrandfolk skal have et skattefradrag på 8.000 kr. om året. Der skal indføres beredskabsløbere, som kan hjælpe beredskabet ved oversvømmelser og andre krisesituationer. Og landets beredskaber skal kunne søge om ekstra midler fra en pulje på 200 mio. kr. Det er nogle af forslagene i et nyt beredskabsudspil fra forsikringsbranchen.

FireFit-konkurrencen kommer atter til Odense
I juni bliver det internationale FireFit Championships for anden gang afviklet i Odense. Her mødes brandfolk fra hele Europa for at konkurrere om, hvem der er bedst på en 45 meter lang bane med fem forhindringer. Konkurrencen blev første gang afviklet i Danmark i 2023, hvor et hold fra Hovedstadens Beredskab vandt.

Falck får stor ambulancekontrakt i Spanien
Efter et udbud har Falck fået en stor ambulancekontrakt i Spanien. Den nye kontrakt omfatter ambulancekørsel og sygetransport i områderne Barcelonès Sud, Girona og Penedès i Catalonien. Falck driver allerede ambulancetjeneste i Catalonien, men øger nu antallet af medarbejdere fra ca. 1.400 til ca. 2.200.

Debat: Grønne opmærksomhedslygter er unødvendige og risikable
Transportminister Thomas Danielsens planer om at indføre grønne opmærksomhedslygter for førstehjælpere er en unødvendig og risikabel ændring, og det kan undre, at ministeren vil indføre nye regler, som næsten ingen kan se fornuften i. Det skriver formanden for Reddernes Udviklingssekretariat i 3F, Flemming Overgaard, i dette debatindlæg.

Ny viden skal styrke indsats ved brand i store batterilagre
Store batterilagre – de såkaldte BESS-anlæg – etableres for at sikre en robust forsyningssikkerhed fra sol- og vindenergi. Men for beredskaberne giver lagrene en særlig udfordring, og derfor sættes der nu fokus på risikovurderingen af særlige faremomenter ved brand i og omkring anlæggenes litiumionbatterier.