Præhospital

Regioner går sammen om indkøb af ambulancer

De fem regioner er for første gang gået sammen om et fælles udbud af ambulancekøretøjer. Udbuddet skal give bedre priser – og skal være med til at sikre øget konkurrence på ambulanceområdet. I første omgang er det Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden, som vil købe nye ambulancer, men også de to øvrige regioner kan tilslutte sig udbuddet.

Præhospital

Under halvmaraton i København: Ambulance var 28 minutter undervejs

Da der i sidste måned blev afholdt halvmaraton med 23.000 deltagere i København, kunne det have haft alvorlige konsekvenser for en 79-årig mand, som under løbet sank sammen i sin lejlighed på indre Østerbro. Selv om ambulancen kun skulle køre 2 km., var den nemlig 28 minutter om at nå frem. Akutberedskabet måtte opgive at få ambulancen igennem en af de etablerede sluser.

Præhospital

Regioner: Flere reddere og sygeplejersker kan sikre ambulance-konkurrence

Der kan spares op til 200 mio. kr. om året, hvis der kommer mere konkurrence på ambulancekørslen. Det vurderer de danske regioner, som derfor lancerer 18 forslag, der skal styrke konkurrencen. Blandt andet vil regionerne sikre, at der uddannes flere reddere, og så skal andre faggrupper – særligt sygeplejersker – kunne anvendes til at bemande ambulancerne.

Foto: Rigspolitiet
Præhospital

26-årig bilist blokerede for ambulance under udrykningskørsel

Onsdag kl. 14.10 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en 26-årig mandlig bilist blokerede for en ambulance under udrykningskørsel i rundkørslen ved Paludan Müllers Vej/Randersvej i det nordlige Aarhus. Den 26-årig mandlige bilist blev sigtet for at genere ambulancen ved tæt kørsel, overhaling højre om og ved at køre ind foran og til sidst blokere vejen for ambulancen.

Præhospital

Falck får ny kontrakt på sygetransport i Region Hovedstaden

Efter et udbud skal Falck frem til 2022 stå for den siddende sygetransport i otte af de 11 delområder, som Region Hovedstaden er inddelt i. Falck står allerede i dag for siddende sygetransport i en del af regionen, men redningskorpset varslede i foråret, at man helt ville opgive den siddende sygetransport og i stedet bruge underleverandører. Få måneder senere indgik Falck dog en væsentligt billigere overenskomst, hvilket har givet Falck mulighed for atter at satse på området.

Præhospital

Fik Sophus Falcks Mindelegat for udvikling af app til ambulancetjenesten

Den 3. oktober er Falck-grundlægger Sophus Falcks fødselsdag, og traditionen tro blev brandfolk, ambulancefolk og andre Falck-medarbejdere over hele verden i dag belønnet for heltemodige indsatser. I år har det for første gang også været muligt at blive tildelt legatet for en innovativ og kreativ ide, og et legat gik til en ambulancebehandler for udviklingen af en app.

Præhospital

Nyt projekt: Ambulancereddere skal behandle KOL-patienter i hjemmet

Det kommende halve års tid deltager ca. 100 ambulancereddere fra Region Syddanmark i et pilotprojekt, der skal afklare, om KOL-patienter i højere grad kan behandles i hjemmet – og dermed undgå indlæggelse. Målet er, at undersøgelser gennemføres præhospitalt, så patienter og sygehuse spares for unødvendige sygehusindlæggelser, ligesom der spares ambulancekørsel.

Præhospital

Mulighed for yderligere to nordjyske 112-akuthjælperordninger

Der er i dag 10 akuthjælperordninger i Nordjylland, og nu åbner regionen muligheden for at oprette to ordninger mere i 2019. En 112-akuthjælperordning er en førstehjælpsordning, hvor frivillige borgere rykker ud og yder førstehjælp til en akut redningssituation i deres lokalområde. Og nu kan f.eks. borgerforeninger melde sig med forslag til nye ordninger.  

Præhospital

Slut med Falck-lægeklinikker

Falck fortsætter med at tilpasse organisationen. Få dage efter en beslutning om at lukke yderligere autohjælpsstationer har Falck i dag meddelt, at korpsets 12 lægeklinikker er blevet solgt. Også to andre selskaber er blevet solgt, mens to vikarbureauer er sat på salgslisten. Falck understreger dog, at den resterende del af Falck Healthcare vil bestå – og skal udvikles.