Brandvæsen

Dårlig radiodækning giver problemer for brandfolk på Sjællands Universitetshospital i Køge

Brandfolkene fra Køge Brand og Redning oplever så dårlig dækning på beredskabernes fælles radionet, SINE, at de under indsatser på Sjællands Universitetshospital i Køge kan have vanskeligt ved at kommunikere med hinanden. Region Sjælland erkender problemerne, som blandt andet hænger sammen med det nye hospitalsbyggeri. Flere tekniske tiltag har forbedret dækningen, men der er fortsat områder med utilstrækkelig radiokommunikation. Regionen undersøger nu permanente løsninger, men kan ikke oplyse, hvornår problemerne vil være løst.