Præhospital

Responce betalte 23.050 kr. i bod i 2017

Responces ambulancer i Trekantområdet er gode til at overholde Region Syddanmarks krav til både oppetid og mobiliseringstid. En ny opgørelse viser således, at Responce i 2017 ikke blev pålagt bod for nedetid, mens overskridelser af mobiliseringstiden kostede 23.050 kr. i samlet bod. Ambulance Syd har markant flere overskridelser, men er fritaget for at betale bod.

Brandvæsen

Vil bruge TV-masterne til at skabe konkurrence om fremtidens SINE-net

Det Motorola-ejede Dansk Beredskabskommunikation ser ud til at få konkurrence, når driften SINE-nettet i år skal i udbud. Det er svenske Teracom, som har meddelt, at de i samarbejde med Airbus vil byde på opgaven. Teracom driver i dag det danske netværk af TV-sendemaster, der forbindes af et 3.500 km. fiberoptisk netværk – og disse netværk vil Teracom bruge til SINE.

Præhospital

Vil fjerne paramediciner fra akutbil i Skive

I dag er akutbilen i Skive bemandet med en paramediciner og en anæstesisygeplejerske. Men Region Midtjylland vurderer, at de særlige kompetencer, som en paramediciner har, er af mindre betydning, når der indgår en anæstesisygeplejerske i bemandingen. Derfor vil regionen spare 300.000 kr. ved at erstatte paramedicineren med en ambulancebehandler.

Præhospital

Aftale mellem BIOS-konkursbo og Rabobank: Kræver 55 mio. kr. af Region Syd

Den hollandske bank Rabobank vil lægge sag en mod Region Syddanmark med påstand om, at regionen skal tilbagebetale en garanti på 55 mio. kr., som regionen fik udbetalt efter BIOS’ konkurs. Egentlig var det – måske – konkursboet efter BIOS, som skulle anlægge sagen, men en ny aftale indebærer, at Rabobank fører sagen, mens konkursboet får 13 pct. af gevinsten.

Præhospital

Regioner foreslår nye placeringer til tre akutlægehelikoptere

Danmarks nye akutlægehelikopter skal have base ved Jammerbugten i Nordjylland. Samtidig skal den eksisterende akutlægehelikopter i Skive flyttes til Herning, mens helikopteren i Billund skal flyttes til Assens på Fyn. Det foreslår de fem regioner, som dog i første omgang ønsker den fjerde helikopter placeret i Aalborg, hvor eksisterende faciliteter kan udnyttes.

Præhospital

Udvalgsformand: Nærliggende at hjemtage ambulancekørslen

Region Syddanmark har fået en masse gode erfaringer af at hjemtage dele af ambulancedriften, og derfor kunne det være nærliggende at hjemtage ambulancedriften i hele regionen. Det siger formanden for det præhospitale udvalg, Mads Skau (V). Et næsten enigt regionsråd har dog besluttet at forlænge den nuværende kontrakt med Responce til 2025.

Præhospital

Dansk-tysk projekt vil tilbyde gratis førstehjælpskurser

Organisationen Dansk Folkehjælp er gået sammen med den tyske søsterorganisation ASB Schleswig-Holstein om projekt Saving Life. Projektets formål er at motivere så mange borgere som muligt til at lære livreddende førstehjælp og træde til som frivillige førstehjælpere, når borgere i deres lokalsamfund rammes af hjertestop. Det sker bl.a. gennem gratis førstehjælpskurser.

Præhospital

Midtjyske akuthjælpere skal med i hjerteløber-ordning

De 32 frivillige førstehjælperkorps skal gradvist overgå til Trygfondens nye hjerteløber-ordning. Det ønsker Region Midtjylland, som nu vil søge om at blive tilsluttet hjerteløber-ordningen, hvor én af hjerteløberne bliver guidet til den nærmeste hjertestarter, mens andre får adressen, så de kan løbe direkte hen til personen med hjertestop.