Præhospital

FOA: Nye paramedicinere får den korteste uddannelse og mindst erfaring

Med den nye paramedicineruddannelse på UCN kan man blive paramediciner på kun tre år. Men hos FOA er man skeptiske, for uddannelsen betyder, at paramedicinere forventes at stå med det øverste ansvar, men samtidig kan de i praksis blive dem med den korteste uddannelse og den mindste erfaring. FOA ønsker i stedet, at der laves en professionsbachelor som ambulancebehandler.

Præhospital

Falck står til at få forlænget ambulancekontrakter

Alt tyder på, at Falck fortsætter som ambulanceoperatør i Region Midtjylland frem til 2031. Falcks nuværende kontrakter på ambulancekørsel og liggende sygetransport udløber i 2026, men regionen vil forlænge kontrakterne med fem år. Regionen begrunder ønsket om en forlængelse med, at der har været høj driftssikkerhed, godt samarbejde og økonomisk forudsigelighed.

Brandvæsen

Ny udrykningsbekendtgørelse på vej

En ny udgave af udrykningsbekendtgørelsen er blevet sendt i høring. Den nye bekendtgørelse vil blandt andet gøre det muligt for private aktører at køre udrykningskørsel uden særlig tilladelse, hvis de udfører opgaven for en myndighed, og det bliver også lettere at få udrykningstilladelse til f.eks. ambulancer, der leverer beredskab ved motorløb. Det præciseres også, at overtrædelse af færdselsloven skal skønnes påtrængende nødvendigt og forsvarligt.

Præhospital

Ønsker ny model for bemanding af paramedicinerambulancer

Siden 2016 har Region Syddanmark officielt haft 13 paramedicinerambulancer. Men antallet af paramedicinere er i mellemtiden steget kraftigt, så der er nu 273 i regionen. Derfor er det i praksis langt flere ambulancer end de 13, som bemandes med paramedicinere. Regionen ønsker derfor at ændre modellen, således at det ikke længere kun er de 13 ambulancer, der defineres som paramedicinerambulancer.

Præhospital

Ny akutbil placeres i Hundested

Region Hovedstadens nyeste akutbil bliver placeret i Hundested. Med indsættelsen af den nye akutbil har regionen i alt seks akutbiler, der både rykker ud til akutte hændelser og fungerer som præhospital visitationsenhed (PHV) ved ikke-akutte hændelser. Hornbæk og Hundested var i spil som base til akutbilen, men Hundested vælges ud fra et hensyn til, at der er høje responstider og langt til nærmeste ambulancestation.

Præhospital

Vil flytte ambulancestationen i Vejle væk fra midtbyen

Fra 2025 vil ambulancerne i Vejle få en ny placering. I dag rykker de ud fra en station i bymidten, men forholdene på station er trange. Samtidig vurderer Region Syddanmark, at en placering med hurtig adgang til motor- og indfaldsvejene samlet set vil give en bedre dækning. Den ændrede placering kan dog gøre, at det bliver nødvendigt at etablere en ny ambulancestation i Bredsten.

Præhospital

30.000 danske foreningspersoner har nu fået et hjerteredderkursus

Et netop afsluttet projekt har resulteret i, at næsten 30.000 udøvere, trænere og ledere i lokale idrætsforeninger nu kan træde til i tilfælde af hjertestop. De har fået et gratis 30-minutters hjerteredderkursus, og det er den simple opskrift på, at der nu er stor opmærksomhed på, at hjertestop også kan ske i hallen eller på fodboldbanen – og at det kræver en hurtig indsats.

Præhospital

Tre virksomheder vil gerne byde på ambulancekørsel i Region Syddanmark

Der er udsigt til hård konkurrence, når det skal afgøres, hvem som skal drive ambulancetjenesten i Trekantområdet i Region Syddanmark. Udover Falck – der i dag har opgaven – er to andre virksomheder nemlig blevet prækvalificeret til at byde i det igangværende udbud. Det drejer sig om PreMed, der i dag udfører ambulancekørsel i Nordjylland, og svenske Premedic.

Præhospital

Hver tredje føler sig ikke rustet til genoplivning

Hver dag falder i gennemsnit 14 danskere om af hjertestop. Hurtig hjælp betyder en stor forskel ved akut hjertestop, men mange er tilbageholdende med at kaste sig over hjerteredning – selv om enhver indsats er bedre end ingen. Ifølge en ny undersøgelse er mere end hver tredje dansker utryg ved at træde til med hjælp ved et hjertestop.