Brandvæsen

Varslingssirenerne testes onsdag kl. 12

Som vanligt tester Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen varslingssirenerne den første onsdag i maj kl. 12. Der er derfor ingen grund til at blive bekymret, når du hører sirenerne onsdag. Varslingssirenerne bruges til at advare om større ulykker eller katastrofer. Derfor er det vigtigt at teste sirenerne jævnligt for både at identificere fejl og minde folk om, hvad de skal gøre ved en reel varsling.

Politi

Stort alarmfirma politianmeldt for at lyve om indbrud

Alarmfirmaet Verisure – der blandt andet sælger tyverialarmer under varemærket Falck Alarm – er blevet meldt til politiet for vildledning. Det er Forbrugerombudsmanden, som har indgivet politianmeldelsen, og baggrunden er blandt andet, at Verisure har løjet overfor potentielle kunder ved at fortælle, at der havde været mange indbrud i deres lokalområde.

Præhospital

Jelling får akuthjælpere

I dag dækkes Jelling-området primært af ambulancer fra Vejle og Give, og i 2020 var der 33 ambulanceudrykninger med en responstid på over 15 minutter og to udrykninger med en responstid på over 20 minutter. Derfor vil Region Syddanmark nu oprette en akuthjælperordning i området. Initiativet kommer fra en lokal interessegruppe med 23 medlemmer.

Brandvæsen

Lejre Kommune får regning for at udtræde af Vestsjællands Brandvæsen

Lejre Kommune skal betale godt 0,5 mio. kr. til Vestsjællands Brandvæsen, efter at kommunen fra årsskiftet udtrådte af det fælleskommunale beredskab. Det skyldes, at en fordeling af brandvæsenets aktiver og passiver viser, at Lejres del af beredskabet består af flere aktiver end passiver. Sorø Kommune får derimod udbetalt 1 mio. kr., fordi de overtager mere gæld.

Præhospital

Ambulancereddere og brandfolk sagde massivt nej til overenskomst

I denne uge kunne FOA offentliggøre, at godt 75 pct. af medlemmerne havde stemt ja til en ny tre-Ã¥rig overenskomst, som dermed bliver en realitet. Men hvis man ser pÃ¥ de enkelte faggrupper, sÃ¥ er billedet mere nuanceret. Ambulance- og brandfolkene sagde sÃ¥ledes massivt nej til overenskomsten med henholdsvis den højeste og næsthøjeste nej-andel blandt FOA’s faggrupper.

Brandvæsen

Brandvæsen har for mange penge i kassen

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning har et problem: Der er for mange penge i kassen. Brandvæsenet har godt 7 mio. kr. stående i banken, og det betyder, at brandvæsenet årligt skal betale et større beløb i negative renter. Derfor satser brandvæsenet på at få et underskud på 3 mio. kr. i år, blandt andet ved at indkøbe en ny redningsbåd og nedbringe leasinggæld.

Præhospital

Læsø får elbil som præhospitalt udrykningskøretøj

På Læsø rykker lægerne fra Regionsklinik Læsø ud til akut sygdom og tilskadekomst, og fremover vil det ske i en elbil. Der er tale om en VW ID.3 med en 204 HK motor, en topfart på 160 km/t og en elektrisk rækkevidde på 415 km. Elbilen indsættes for at indhøste erfaringer, så der på sigt kan inddrages flere elbiler i det præhospitale beredskab i Region Nordjylland.

Brandvæsen

Beredskabet på Tunø har fået en stor opgradering

Beredskabet på Tunø i Odder Kommune består af seks frivillige brandfolk, og de får nu opgraderet både deres udstyr og deres uddannelse. Brandfolkene er i disse dage på fastlandet for at få vedligeholdt og opgraderet deres brandmandsuddannelse, og samtidig har de fået udskiftet deres slukningskøretøj.