Politi

Stor beredskabsøvelse på Fyn

En række beredskabsmyndigheder afholder tirsdag en større øvelse på Fyn. For at deltagerne i øvelsen kan arbejde under så realistiske forhold som overhovedet muligt, vil indholdet af øvelsen blive holdt hemmeligt, men Fyns Politi advarer om, at borgerne i de berørte områder vil opleve meget synligt politi og redningsmandskab og en del udrykningskørsel. 

Præhospital

Region vil videreføre ambulancekontrakt med Responce

Region Syddanmarks nuværende ambulancekontrakt med Responce udløber først i 2025, men kontrakten indeholder en særlig bestemmelse om, at den kan opsiges i 2019. Den mulighed har regionen dog ikke tænkt sig at gøre brug af, da vurderingen er, at der ikke kan opnås en bedre pris ved et nyt udbud. Regionen åbner dog op for, at der kan ske en hjemtagning i 2025.

Brandvæsen

Storbrand i børnehave

Natten til tirsdag indløb der kl. 03.33 en automatisk brandalarm fra børnehaven Eventyrlunden på Torpet i Holbæk. Kort efter kom en ny melding om bygningsbrand i børnehave med tydelige flammer. Ved brandvæsenets ankomst havde ilden allerede godt fat, og der gik ikke lang tid, før det udviklede sig til en storbrand.

Foto: Rigspolitiet
Præhospital

Politianmeldes for ulovligt samarbejde om sygetransport

Medlemmerne af brancheforeningen Økonomisk Forening for Persontransport (ØFP) har i regi af brancheforeningen løbende koordineret afgivelse af tilbud, når ØFP bød på offentlige opgaver, f.eks. siddende sygetransport. Samtidig forbød ØFP’s vedtægter medlemmer selv at byde på de opgaver, som ØFP bød på. Det får nu Konkurrencerådet til at politianmelde ØFP.

Præhospital

Timelangt 112-nedbrud i nat

En del borgere i Region Hovedstaden oplevede natten til lørdag, at de ikke kunne komme igennem eller deres samtale blev afbrudt, når de ringede til Akuttelefonen 1813 eller 112. Det skyldes et nedbrud hos TDC, som lørdag morgen ikke kan sige, hvornår telefonsystemet igen fungerer normalt.

Præhospital

Falck skal køre flere ambulancer i Stockholm

Efter et udbud af ambulancekørslen i Stockholm har Falck fået udvidet sit område, så det danske redningskorps skal drive yderligere syv ambulancestationer. Falck vandt i alt tre distrikter, mens Samariten vandt to – og dermed måtte afgive et distrikt til Falck. En helt ny aktør, den spanske koncern Grupo SSG, fik afvist sit tilbud.

Autohjælp

SOS Dansk Autohjælp erobrer markedsandele i hårdt marked

Trods hård konkurrence på autohjælpsmarkedet har SOS Dansk Autohjælp erobret markedsandele i 2017. Selskabet fik både flere kunder og udførte et øget antal assistancer, men alligevel lykkedes det at holde omkostningerne på et stabilt niveau og at reducere antallet af medarbejdere. I 2018 forventer SOS Dansk Autohjælp dog et fald i aktiviteter og overskud.

Brandvæsen

Politiet har fået ny metode til at afsløre påsatte brande

Politiet har fået et nyt værktøj i kampen mod pyromaner og forsikringssvindlere. En brandingeniør og en kriminaltekniker fra dansk politi har som de første dokumenteret, at man kan bruge en lommelygte med ultraviolet lys til at efterforske brandsteder. Når de lyser med deres ultraviolette lys, stråler de brandbare væsker op i et fluorescerende blåt.

Google Maps
Brandvæsen

Borgmester glæder sig over at brandstation overlever

Brandstationen i Solrød ser endnu en gang ud til at være blevet reddet på målstregen. I en ny model for risikobaseret dimensionering af Østsjællands Beredskab lægges der således op til, at den lukningstruede brandstation videreføres, om end kun med en førsteudrykning bestående af holdleder og tre brandfolk. Borgmester Niels Hörup glæder sig over, at der fortsat skal være en brandstation i Solrød.