Frigørelse af fastklemte samt øvrige akutte redningsopgaver blev tirsdag en rent kommunal opgave. Hidtil har opgaverne været løst af bÃ¥de ambulancetjenester og brandvæsener, men efter mange Ã¥rs debat om placeringen af opgaverne blev Forsvarsministeriet og det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium i 2006 enige om, at brandvæsenerne fra 1. juli 2008 skulle have det fulde ansvar. Redderne, der hidtil har stÃ¥et for ambulancetjenestens frigørelsesopgaver, frygter, at mange brandvæsener ikke er forberedte pÃ¥ at udføre den tunge frigørelse og at der lokalt konstrueres løsninger, som redderne betegner som “mærkelige”.
Oprindeligt skulle overgangen være sket pr. 1. januar 2008, men det blev udsat, blandt andet for at give regionerne mulighed for at tage højde for den nye opgavefordeling i forbindelse med udbuddet af ambulancekørselen.
I forvejen udførte langt de fleste af landets brandvæsener almindelig frigørelse i forbindelse med f.eks. færdselsuheld, men nu skal disse brandvæsener ogsÃ¥ tage sig af tung frigørelse, hvor der kan være behov for specialmateriel i form af blandt andet kraner og bjergningsvogne. Og redderne landet over frygter, at det vil give problemer. “Jeg tror, at mange kommunale beredskaber er klar til de mere banale uheld, hvor to biler skal rykkes fra hinanden. Men jeg er bange for, at de ikke alle steder er klar over, at de ogsÃ¥ skal løse de helt tunge frigørelsesopgaver”, siger Palle Thirstrup, der er formand for Reddernes Landklub, til Fagbladet 3F.
Reddernes Landsklub hører fra kolleger rundt om i landet, at nogle kommuner skal være i gang med at konstruere det, som redderne betegner som mærkelige løsninger, og det gør Palle Thirstrup bekymret. “Der gÃ¥r rygter om, at man nogle steder indgÃ¥r aftaler med vognmænd, som har en kran pÃ¥ ladet. Men vil de chauffører være klar til at rykke ud døgnet rundt, og kan de løse opgaven pÃ¥ en forsvarlig mÃ¥de?”, spørger Palle Thirstrup. Han frygter situationer, hvor redderne kommer til et ulykkessted med ambulancen, men intet kan gøre, fordi de først skal afvente, at der kommer tilstrækkelig kraftig redningsmateriel frem til ulykkesstedet.
Ringkøbing-Skjern Kommune satser for eksempel pÃ¥ at kunne fÃ¥ hjælp fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning. Men en tung bjærgningsvogn vil have 70 km. at køre til eksempelvis ferieomrÃ¥det Hvide Sande, hvor der hver sommer plejer at være turister, som kører sammen. Samtidig er det værnepligtige, der er pÃ¥ vagt hos Beredskabsstyrelsen og ikke erfarne, professionelle reddere. I andre situationer vil kommunerne lade deres brandvæsen frigøre fastklemte. Men her er personalet ofte deltidsansatte. “Er de fuldt uddannede til frigørelse, og kan de klare at stÃ¥ i en situation med mÃ¥ske hÃ¥rdt sÃ¥rede, fastklemte trafikofre?”, spørger Palle Thirstrup.
“Vi ville aldrig kunne købe bjærgningsvogne til alle vore stationer. Hvis vi selv skulle investere, skulle de alligevel stÃ¥ bestemte steder, og sÃ¥ kunne der være lige sÃ¥ langt til et uheldssted i den anden ende af kommunen, som Beredskabsstyrelsen i Herning har”, siger Bent Foldager, beredskabschef i Ringkøbing-Skjern Kommune, til Fagbladet 3F.
