Brandvæsen sender en varm julehilsen til Ukraine

I forbindelse med udskiftning af Nordvestjyllands Brandvæsens materiel til indkvartering, har brandvæsenet fået 670 soveposer og 450 liggeunderlag i overskud. Brandvæsenet har derfor indgået aftale med den herboende Ukrainer Viktoria Pasichenko om at donere de overskydende soveposer og liggeunderlag til Ukraine, hvor der aktuelt er brug for materiel til at stå vinteren igennem.

”Selv om det er et beskedent bidrag, håber vi at de overskydende soveposer og liggeunderlag kan komme til gavn i Ukraine, hvor vinteren kan være barsk”, siger Mads Jakobsen, der er formand for Nordvestjyllands Brandvæsen og borgmester i Struer Kommune.

Soveposer og liggeunderlag sendes afsted til Ukraine i den kommende uge og forventes at blive uddelt til en militærbataljon, der aktuelt er udstationeret ikke langt fra Zaporizhzhia.

Annonce