Det vil koste mellem 2 og 3 mia. kr. at renovere og klargøre alle landets 1.694 betondækningsgrave, så de kan anvendes som beskyttelsesrum. Det viser foreløbige beregninger fra Styrelsen for Samfundssikkerhed. Hvis man nøjes med de 831 betondækningsgrave, der er i bedst stand, vil udgiften være mellem 500 mio. kr. og 1 mia. kr. Beredskabsministeren understreger dog, at beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed.
Det kan blive en milliardudgift at gøre Danmarks eksisterende betondækningsgrave klar til brug som beskyttelsesrum. Styrelsen for Samfundssikkerhed har beregnet, at det vil koste mellem 2 og 3 mia. kr. at renovere og klargøre samtlige 1.694 lokaliserede betondækningsgrave.
Det er minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen, der fremlægger de foreløbige økonomiske estimater, som styrelsen har udarbejdet på baggrund af et eftersyn af betondækningsgravene.
Beregningerne viser samtidig, at udgifterne kan reduceres betydeligt, hvis indsatsen begrænses til de betondækningsgrave, der er i bedst stand. Det vil således koste mellem 500 mio. kr. og 1 mia. kr. at renovere og klargøre de 831 betondækningsgrave, som vurderes at opfylde de basale krav og have de centrale faste installationer.
Kun halvdelen opfylder de basale krav
Eftersynet af landets betondækningsgrave blev iværksat i maj 2025 som led i en større undersøgelse af kapaciteten og tilstanden af de eksisterende beskyttelsesrum.
Undersøgelsen viste, at 831 af de 1.694 lokaliserede betondækningsgrave opfylder de basale krav og har de centrale faste installationer. Det svarer til 49 pct. af det samlede antal.
De basale krav indebærer blandt andet, at der skal være adgang til gravens indre rum, at mindst ét opholdsrum har en intakt konstruktion, og at der ikke står vand på gulvet. De centrale faste installationer skal blandt andet gøre det muligt at etablere fungerende nødudgange og ventilation.
Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at som minimum disse 831 betondækningsgrave vil kunne anvendes ved akut behov og i en kortere periode. Det forudsætter dog, at der først gennemføres en række udbedringer, og at gravene klargøres med nødvendigt inventar, herunder ventilationsaggregater.
Mange skal behandles for skimmel og skadedyr
En væsentlig udfordring er, at mange af betondækningsgravene ikke har været anvendt i årtier. Derfor forventes størstedelen at skulle behandles for skimmelsvamp og skadedyr, inden de kan tages i brug.
Ministeren understreger, at det ikke kommer som nogen større overraskelse, at mange af betondækningsgravene har behov for omfattende klargøring.
De foreløbige økonomiske beregninger er dog fortsat usikre. Ministeriet oplyser, at estimaterne er behæftet med væsentlig usikkerhed og skal bearbejdes yderligere, før der foreligger et mere sikkert grundlag for beslutninger om renoveringen.
Vil også undersøge parkeringskældre som beskyttelsesrum
Regeringen ser ikke alene på mulighederne for at renovere de eksisterende betondækningsgrave. Der arbejdes også med at undersøge, om andre bygninger kan anvendes til at beskytte befolkningen under alvorlige kriser.
Det gælder blandt andet parkeringskældre og andre eksisterende bygninger, som ikke oprindeligt er konstrueret som beskyttelsesrum, men som med tilpasninger muligvis vil kunne anvendes til formålet.
”Fordelen ved at se på eksisterende byggeri er navnlig, at det er kapacitet, der allerede eksisterer, hvor man så primært skal se på, om der er behov for at tilpasse det til brug for beskyttelse. Skal der bygges nyt, vil det typisk tage længere tid”, fortæller Lisbeth Bech-Nielsen.
Ministeren henviser blandt andet til erfaringerne fra Ukraine, hvor eksisterende parkeringskældre ved akut behov relativt hurtigt har kunnet anvendes til at øge antallet af beskyttelsespladser omkring befolkningscentre.
Derudover følger ministeriet udviklingen i de nordiske lande. I Norge er der fremlagt forslag om at give kommunerne en større rolle i vurderingen af behovet for nye beskyttelsesrum og i højere grad anvende eksisterende bygninger.
Vil have overblik over sikringsrummene
Ud over betondækningsgravene ønsker ministeren hurtigst muligt at få undersøgt tilstanden af landets sikringsrum. Der findes langt flere sikringsrum end betondækningsgrave, og de er blandt andet placeret i bygninger, hvor mennesker bor, arbejder og går i skole.
”Nu har vi et mere kvalificeret billede af standen af betondækningsgravene. Jeg er meget optaget af hurtigst muligt at få afdækket standen af sikringsrummene, som der er langt flere af, og som findes mange steder, hvor folk arbejder, går i skole og bor i Danmark”, oplyser Lisbeth Bech-Nielsen.
En lovændring, der trådte i kraft 1. februar 2026, har samtidig overført kommunernes tidligere mulighed for at stille krav om sikringsrum i nybyggeri til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab.
Ændringen blev blandt andet begrundet med, at kommunerne kan have vanskeligt ved at vurdere, hvornår udviklingen i trusselsbilledet gør det nødvendigt at øge kapaciteten af beskyttelsesrum.
