Et eftersyn af landets betondækningsgrave viser, at kun 49 pct. opfylder de mest basale krav og har de centrale faste installationer. Det fremgår af en ny analyse fra Styrelsen for Samfundssikkerhed, som også viser, at Danmark i modsætning til Sverige, Norge og Finland ikke har fastsat en frist for, hvor hurtigt beskyttelsesrum skal kunne gøres klar. Analysen peger på behovet for en langsigtet indsats, hvis beskyttelsen af civilbefolkningen skal styrkes.
Kun 831 af Danmarks 1.694 lokaliserede betondækningsgrave opfylder de basale krav og har de centrale faste installationer. Det viser resultaterne af et fysisk eftersyn, som Styrelsen for Samfundssikkerhed beskriver i en ny analyse af civilbeskyttelsesområdet.
Analysen er udarbejdet som led i opfølgningen på den politiske beredskabsaftale for 2025-2026 og blev den 6. november 2026 oversendt til Folketingets Udenrigs- og Forsvarsudvalg af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab.
Mange beskyttelsesrum kræver udbedringer
I alt er der lokaliseret 1.694 betondækningsgrave med en samlet kapacitet på 105.787 personer. Eftersynet viser, at mange af dem bærer præg af ikke at have været anvendt eller efterset i en længere årrække.
For at en betondækningsgrav opfylder de basale krav, skal der være adgang til det indre rum, mindst ét opholdsrum skal være konstruktionsmæssigt intakt, og der må ikke stå vand på gulvet. Desuden skal de centrale faste installationer blandt andet gøre det muligt at etablere nødudgange og ventilation.
Kun 49 pct. af de lokaliserede betondækningsgrave opfylder både de basale krav og kravet om centrale faste installationer. Det betyder dog ikke, at disse beskyttelsesrum umiddelbart kan tages i brug.
Ifølge analysen vil det også for disse rum være nødvendigt at gennemføre udbedringer og installere det nødvendige inventar, herunder ventilationsaggregater, hvis de skal klargøres til akut brug.
Eftersynet viser desuden, at betondækningsgrave, der i dag anvendes til eksempelvis depotrum eller fritidsaktiviteter, generelt er i bedre stand end dem, der ikke anvendes.
Danmark har ingen frist for klargøring
Et andet centralt resultat af analysen er, at Danmark ikke har fastsat et såkaldt klargøringsvarsel for beskyttelsesrum. Det vil sige en frist for, hvor hurtigt rummene skal kunne gøres klar til brug, hvis myndighederne beslutter det.
I Sverige skal beskyttelsesrummene kunne klargøres inden for 48 timer, mens både Norge og Finland har fastsat en frist på 72 timer.
Danmark har derimod ingen tilsvarende frist. Her kan beskyttelsesrum fortsat anvendes til andre formål i fredstid, så længe anvendelsen ikke forringer deres funktion som beskyttelsesrum.
En ændring af beskyttelsesrumsloven, der trådte i kraft den 1. februar 2026, har givet ministeren for samfundssikkerhed og beredskab mulighed for at fastsætte regler om klargøringsvarsler. Denne mulighed er endnu ikke blevet udnyttet.
Plads til 3,7 millioner mennesker
En opgørelse fra 2024 viser, at Danmark samlet har beskyttelsesrumspladser til omkring 3,7 millioner personer ud af en befolkning på cirka 6 millioner.
Langt størstedelen af kapaciteten findes i sikringsrum, hvor der anslås at være omkring 3,4 millioner pladser. Det er rum, som typisk er etableret i forbindelse med opførelsen af større bygninger.
Eftersynet af disse rum er nu iværksat i samarbejde med blandt andre Kommunernes Landsforening. Resultaterne foreligger endnu ikke i analysen.
De danske beskyttelsesrum blev hovedsageligt etableret under anden verdenskrig og den kolde krig. Efter en lovændring i 1993 blev det ikke længere et generelt nationalt krav at opføre sikringsrum i større byggerier, og den årlige tilvækst i antallet af pladser faldt markant.
Med lovændringen i februar 2026 har staten igen fået større mulighed for at påvirke udviklingen. Ministeren kan blandt andet påbyde kommunerne at opføre nye offentlige beskyttelsesrum og fastsætte regler om etablering af sikringsrum i nye bygninger.
Erfaringer fra Ukraine kan bruges i Danmark
Styrelsen for Samfundssikkerhed har i analysen sammenlignet civilbeskyttelsen i Danmark med forholdene i Sverige, Norge, Finland og Ukraine. Ud over beskyttelsesrum omfatter analysen også information til befolkningen og varslingssystemer.
Et gennemgående resultat er, at en velfungerende beskyttelsesrumskapacitet kræver en langsigtet indsats med løbende etablering, vedligeholdelse og kontrol.
Både Sverige, Norge og Finland gennemfører regelmæssige fysiske inspektioner af beskyttelsesrum. I Sverige er målet eksempelvis, at alle beskyttelsesrum fremover skal være inspiceret inden for en periode på ti år.
Analysen fremhæver også erfaringer fra Ukraine, hvor eksisterende bygninger som parkeringskældre er blevet taget i brug som beskyttelse mod angreb, selv om de ikke oprindeligt er opført som beskyttelsesrum.
Den tilgang kan ifølge analysen være med til hurtigt at øge antallet af beskyttelsespladser i tætbefolkede områder. I Danmark findes allerede betegnelsen »supplerende rum til beskyttelse« i beskyttelsesrumsloven.
Norge arbejder på tilsvarende vis med nye regler, der skal gøre det muligt at udpege eksisterende bygninger til midlertidig beskyttelse.
Også forskelle i information til borgerne
Analysen peger desuden på forskelle i landenes information til befolkningen. Alle de undersøgte lande har udarbejdet vejledninger om borgernes eget beredskab, men særligt Sverige, Finland og Ukraine giver også konkrete råd om, hvordan borgerne skal forholde sig ved trusler fra luften, eksempelvis droner og missiler.
Sverige og Norge har desuden omdelt deres beredskabspjecer til husstandene, mens Danmark i højere grad har baseret sin borgerinformation på digitale løsninger og kampagner.
På varslingsområdet anvender alle de undersøgte lande en kombination af fysiske sirener, mobilbaseret varsling og traditionelle medier.
Styrelsen for Samfundssikkerhed fremhæver især Ukraines erfaringer med detaljeret varsling af luftangreb, som gør det muligt for befolkningen at få præcise oplysninger om trusler og igangværende angreb.
Analysen indeholder ikke en samlet plan for nye danske beskyttelsesrum eller en tidsplan for, hvornår de eksisterende skal kunne tages i brug.
