Region Hovedstadens egen ambulanceoperatør leverer en større andel af de aftalte driftstimer end Falck. I 2025 leverede regionens egne ambulancer 99,8 pct. af driftstimerne, mens Falck leverede 99,0 pct. Til gengæld er den beregnede bod for overskridelser af mobiliseringstiden væsentligt højere hos regionens egen operatør – selv om Falck driver omkring tre gange så mange ambulanceberedskaber. Begge operatører har desuden fået dispensation fra kravene om bemanding med paramedicinere.
Region Hovedstaden har siden februar 2023 selv stået for ambulancekørslen i Hvidovre-området, mens Falck driver størstedelen af den øvrige ambulancetjeneste i regionen. Nu foreligger en ny status, som gør det muligt at sammenligne de to operatørers drift i 2025.
Den regionale ambulanceoperatør, der drives af Region Hovedstadens Akutberedskab, står for delaftale 2 i ambulancekontrakten. Delaftalen udgør omkring en fjerdedel af den samlede kontraktsum på ca. 400 mio. kr. årligt inklusive lønsum og moms. Falck driver de tre øvrige store delaftaler samt en mindre delaftale på Bornholm.
Da regionen i 2021 besluttede at hjemtage en del af ambulancekørslen, blev det samtidig aftalt, at politikerne årligt skulle have en status på, om den regionale drift lever op til forudsætningerne i det såkaldte kontrolbud.
Den seneste status omfatter regnskabsåret 2025 med enkelte opdateringer fra 2026.
Regionens ambulancer har færre driftsudfald
Den mest markante forskel mellem de to ambulanceoperatører findes i leveringen af de aftalte driftstimer.
I 2025 leverede regionens egen ambulanceoperatør 99,8 pct. af de aftalte driftstimer. Det betyder, at kun 0,2 pct. af driftstimerne ikke blev leveret.
Hos Falck blev 99,0 pct. af driftstimerne leveret, mens 1,0 pct. ikke blev leveret. Dermed var andelen af manglende driftstimer fem gange så høj hos Falck som hos regionens egen operatør.
Opgørelsen omfatter imidlertid ikke lige store aktiviteter. Falck driver omkring tre gange så mange ambulanceberedskaber som regionen selv.
De manglende driftstimer udløste en beregnet bod på 0,2 mio. kr. for regionens egen ambulanceoperatør og 3,4 mio. kr. for Falck.
Der er dog en væsentlig forskel på de økonomiske konsekvenser. Falck er en ekstern leverandør, som kan pålægges kontraktlige bodsbetalinger. Regionen kan derimod ikke pålægge sin egen ambulanceoperatør en egentlig bod.
Derfor beregnes boden for den regionale drift alene som et redskab til ledelsesopfølgningen.
Falck har langt lavere bod for mobiliseringstiden
På et andet centralt område er billedet imidlertid det modsatte.
Mobiliseringstiden er den tid, der går, fra et ambulanceberedskab bliver alarmeret, til det er klar til at køre mod patienten. Ved A-kørsler er kontraktens krav eksempelvis, at mobiliseringen skal ske inden for 90 sekunder.
I 2025 udgjorde den gennemsnitlige månedlige beregnede bod for overskridelser af mobiliseringstiden omkring 53.000 kr. for regionens egen ambulanceoperatør. Hos Falck var den tilsvarende bod omkring 30.000 kr.
Dermed var den beregnede bod for regionens egen drift omkring 77 pct. højere end hos Falck, selv om Falck driver omkring tre gange så mange ambulanceberedskaber.
Opgjort over et helt år svarer det til beregnede bodsbeløb på omkring 636.000 kr. for regionens egen ambulanceoperatør og 360.000 kr. for Falck.
Forskellen er således markant, ikke mindst når der tages højde for, at Falck har en væsentligt større del af ambulancekontrakten.
Region Hovedstadens administration peger imidlertid på, at de to operatører ikke behandler registreringerne på samme måde.
Forskellige metoder til kontrol af registreringer
Ifølge administrationen opstår der tekniske fejl i de automatiske målinger af mobiliseringstiderne.
Falck foretager derfor en manuel efterkontrol af alle automatiske opgørelser for at frasortere fejlregistreringer og dermed reducere den bod, som selskabet skal betale.
Regionens egen ambulanceoperatør foretager ikke en tilsvarende efterkontrol. Administrationen begrunder det med, at regionen ikke skal betale bod til sig selv.
Det er administrationens forklaring på forskellen mellem de beregnede bodsbeløb.
Region Hovedstaden oplyser imidlertid ikke, hvor mange fejlregistreringer Falck har frasorteret, eller hvor stor en del af forskellen mellem operatørerne der kan henføres til den manuelle kontrol.
Regionen fremlægger heller ikke en opgørelse, hvor begge operatørers mobiliseringstider er behandlet efter samme metode.
Det kan derfor ikke på baggrund af de fremlagte oplysninger fastslås, om forskellen alene skyldes registreringsmetoderne, eller om regionens egen ambulanceoperatør også har flere reelle overskridelser af mobiliseringstiden.
Begge operatører har fået dispensation fra krav om paramedicinere
Et andet område, hvor ambulanceoperatørerne har fælles udfordringer, er bemandingen med paramedicinere.
Ambulancekontrakten stiller gradvist krav om, at der skal være mindst én paramediciner på hvert ambulanceberedskab. Men regionens egen ambulanceoperatør kan ikke fuldt ud leve op til kravet.
Regionen forklarer det med, at Akutberedskabets opgaver er blevet udvidet siden kontraktens indgåelse. Blandt andet har etableringen af akutbiler og specialfunktioner øget behovet for paramedicinerkompetencer på tværs af organisationen.
Det betyder, at paramedicinerne i dag anvendes til flere forskellige funktioner end oprindeligt forudsat.
Akutberedskabets direktion har derfor givet den regionale ambulanceoperatør dispensation fra kontraktens krav om paramedicinerbemanding.
Men det er ikke kun regionens egen drift, der har problemer med at opfylde kravet.
Også Falck har fået dispensation fra det kontraktmæssige krav om paramedicinere. Her begrundes dispensationen med vanskeligheder med at rekruttere tilstrækkeligt mange paramedicinere.
Region Hovedstaden oplyser ikke, hvor mange ambulanceberedskaber hos de to operatører der aktuelt ikke opfylder de oprindelige bemandingskrav, eller hvor længe dispensationerne skal gælde.
Regionen uddanner flere ambulancebehandlerelever end krævet
På uddannelsesområdet opfylder regionens egen ambulanceoperatør kontraktens minimumskrav.
I 2025 blev der optaget 16 ambulancebehandlerelever. Det var seks flere end det senest opgjorte krav på 10 elever årligt for delaftale 2.
De seks ekstra elever er finansieret gennem Sundhedsstyrelsens pulje til styrket akutberedskab.
Ifølge ambulancekontrakten skal der årligt optages ambulancebehandlerelever svarende til mindst 7 pct. af de ansatte ambulancereddere på den enkelte delaftale.
For regionens egen ambulanceoperatør var andelen 7,5 pct. i 2025. Dermed blev kontraktens krav opfyldt.
Regionen oplyser desuden, at den regionale drift overordnet lever op til kravene om efteruddannelse og dokumentation for, at personalet har læst de sundhedsfaglige instrukser.
Der har været enkelte undtagelser, men disse er ifølge administrationen håndteret gennem handleplaner, som er gennemført i 2026.
Den sundhedsfaglige kvalitet hos både regionens egen ambulanceoperatør og Falck følges gennem Sundhedsfagligt Ambulance Udvalg, kvartalsvise driftsmøder og forskellige former for audit.
Arbejdsglæden er faldet en smule
Regionens egen ambulanceoperatør havde en vanskelig opstart i forbindelse med overgangen til den nye ambulancekontrakt i februar 2023.
Ved den forrige politiske orientering var både trivslen og bemandingssituationen dog forbedret. Der var ingen ledige stillinger, og det samlede bemandingsbehov var opgjort til 134 fuldtidsstillinger.
Den seneste status viser, at arbejdsglæden efterfølgende er faldet en smule.
På en skala fra 1 til 5 var arbejdsglæden 4,3 i første kvartal 2025. I tredje kvartal 2025 var den faldet til 4,1, og på samme niveau lå den i første kvartal 2026.
I tredje kvartal 2026 steg arbejdsglæden igen til 4,2.
Region Hovedstaden oplyser ikke tilsvarende tal for arbejdsglæden hos Falcks medarbejdere, så der kan ikke foretages en direkte sammenligning mellem operatørerne på dette område.
Mindreforbrug på 2,4 mio. kr.
Økonomisk har regionens egen ambulanceoperatør holdt sig inden for den afsatte bevilling.
I 2025 havde delaftale 2 et mindreforbrug på omkring 2,4 mio. kr. Det var en stigning i forhold til 2024, hvor mindreforbruget udgjorde 1,7 mio. kr.
Rigsrevisionen konstaterede i februar 2025, at regionen i den undersøgte periode havde håndteret sin egen ambulancedrift inden for den økonomiske ramme og fulgt op på udgifterne.
Regionen har etableret en særskilt økonomistyring for delaftale 2 med eget budget, særskilt bogføring og registrering af vagter til lønkontering.
Det betyder, at økonomien i den regionale ambulancedrift kan følges adskilt fra både Falcks kontrakter og Akutberedskabets øvrige aktiviteter.
Regionens Center for Økonomi deltager desuden i de månedlige økonomiopfølgningsmøder.
I 2026 er en del af midlerne fra mindreforbruget blandt andet blevet anvendt til at etablere psykologisk supervision for alt præhospitalt personale to gange årligt.
Region Hovedstaden fremlægger ikke en samlet økonomisk sammenligning mellem den regionale drift og Falcks drift, som gør det muligt at fastslå, hvilken operatør der leverer ambulancedriften billigst.
Region Østdanmark skal fremover følge driften
Region Hovedstadens administration vurderer samlet, at den regionale ambulanceoperatør overordnet lever op til forudsætningerne i kontrolbuddet.
Administrationen vurderer samtidig, at risikoen for, at den regionale drift ikke kan overholde kravene, er begrænset.
Ifølge administrationen er der grundlæggende etableret samme faglige og driftsmæssige opfølgning på regionens egen ambulanceoperatør som på Falck.
Fra 2027 overgår ambulanceberedskabet til den nye Region Østdanmark, hvor den regionale ambulancedrift skal følges sammen med blandt andet Ambulance Sjælland.
Region Østdanmark skal i begyndelsen af 2027 fastlægge, hvordan den fremtidige opfølgning på delaftale 2 skal tilrettelægges.