Google Maps
Brandvæsen

Beredskab Øst søger leverandør til det operative beredskab fra 2028

Beredskab Øst søger en ekstern leverandør til bemandingen af det operative beredskab fra brandstationerne i Ballerup, Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk. Processen indledes med interessetilkendegivelser, hvorefter der gennemføres et udbud med forhandling. Der skal blandt andet være en fast døgnbemandet 1. udrykningsenhed med fem brandfolk på hver station, deltidsmandskab til 2. udrykningsenheder og en særlig dagsprøjte på hverdage.

Google Streetview
Brandvæsen

Beredskab vil have Ankestyrelsen til at vurdere prissætningen for fri disponering

Ankestyrelsen har i en afgørelse slået fast, at reglerne om fri disponering indebærer, at Frederiksborg Brand og Redning er forpligtet til at anvende Beredskab Østs brandstation i Ballerup, når udrykningerne herfra kan nå hurtigst frem. Men Beredskab Østs pris er 200 pct. højere end, hvad det ville koste Frederiksborg Brand og Redning at levere samme ydelse. Derfor ønsker beredskabet nu at få Ankestyrelsens vurdering af, hvordan en rimelig pris skal beregnes.

Brandvæsen

Opgiver plan om ny brandstation i Lyngby

Egentlig var det planen, at der indenfor de næste par år skulle bygges en ny brandstation i Lyngby. Men det har vist sig at være svært at finde en grund, hvor der på økonomisk forsvarlig vis kunne opføres en ny station. Derfor er løsningen i stedet blevet, at Lyngby-Taarbæk køber den nuværende station af Falck, hvorefter der skal gennemføres ombygninger, som kan skabe en moderne brandstation.

Brandvæsen

Afgørelse: Frederiksborg Brand & Rednings dimensionering er ulovlig

Det er ulovligt, når Frederiksborg Brand & Redning undlader at anvende Beredskab Østs brandstation i Ballerup ved alarmer i de dele af Frederiksborg Brand & Rednings dækningsområde, hvor Ballerup-stationen kan være hurtigst fremme. Det slår Ankestyrelsen fast i en afgørelse, hvor der for første gang bliver taget stilling til princippet om, at nærmeste relevante enhed altid skal rykke ud ved brande og ulykker.

Google Maps
Brandvæsen

Styrker beredskabet med ny tankvogn og deltidsbrandfolk i Gentofte

Det fælleskommunale Beredskab Øst er i gang med at forberede den risikobaserede dimensionering for 2026-2029. Her har beredskabet nu fået politikernes accept af, at der på brandstationen i Gentofte etableres en ny tankvogn, der skal bemandes med deltidsbrandfolk. Derimod var der ikke i første omgang politisk opbakning til en ekstra autosprøjte med fuldtidsbrandfolk.

Brandvæsen

Styrelse indbringer Frederiksborg Brand & Redning for kommunaltilsynet

Beredskabsstyrelsen har mistet tålmodigheden med Frederiksborg Brand & Redning, og derfor har styrelsen nu indbragt det fælleskommunale beredskab for den kommunale tilsynsmyndighed. Beredskabsstyrelsen mener, at Frederiksborg Brand & Redning overtræder beredskabslovgivningen ved ikke at afsende nærmeste hjælp ved brand. Dermed forsinkes hjælpen med op mod 8 minutter.

Brandvæsen

Vil videreføre ulovlig ordning, der giver langsommere brandudrykninger

Der er ikke tvivl om, at ordningen er ulovlig. Der er heller ikke tvivl om, at den giver langsommere brandudrykninger. Alligevel har ejerkommunerne bag Frederiksborg Brand & Redning besluttet at fortsætte ordningen. Det drejer sig om brandslukningen i dele af Furesø og Egedal kommuner, hvor udrykningen ikke længere afsendes fra nærmeste brandstation. Dermed forsinkes hjælpen med op mod 8 minutter.

Brandvæsen

Brandvæsener får invitation til at rykke ud til hjertestop

Siden 2018 har tre storkøbenhavnske beredskaber haft et samarbejde med Region Hovedstaden om en First Responder-ordning, hvor brandfolk rykker ud til hjertestop. En evaluering viser, at ordningen har været en succes: I 136 tilfælde er brandfolkene nået frem før ambulancen, og i 22 tilfælde er der afgivet stød med hjertestarter inden ambulancens ankomst. Nu inviteres regionens øvrige beredskaber med i ordningen.

Google Streetview
Brandvæsen

Nabobrandvæsen vil ikke længere betale for 1-minutsberedskab i Ballerup

Siden 1960’erne har brandstationen i Ballerup, der i dag indgår i Beredskab Øst, også dækket dele af de nuværende Egedal og Furesø kommuner. Men nu vil Frederiksborg Brand & Redning ikke længere betale for assistancen fra 1-minutsberedskabet i Ballerup. De ønsker i stedet, at stationens deltidsbrandfolk skal rykke ud. Det har Beredskab Øst dog afvist – de mener, at den løsning vil være ulovlig.