Alle, der kører udrykning i ambulancer, brandkøretøjer og andre udrykningskøretøjer, bør gennemføre en obligatorisk uddannelse og efterfølgende repetitionskurser. Det mener uddannelseschefen hos JUUL Danmark, som i en henvendelse til Folketingets Transportudvalg peger på, at der i dag ikke findes et generelt uddannelseskrav til udrykningskørsel. Forslaget kommer i forbindelse med behandlingen af et lovforslag, der skal lempe reglerne om klip i kørekortet ved udrykningskørsel.
Der bør indføres fælles nationale uddannelseskrav for alle, der fører udrykningskøretøjer. Det foreslår uddannelseschef Jesper Henriksen fra uddannelsesinstitutionen JUUL Danmark i en henvendelse til Folketingets Transportudvalg.
Henvendelsen kommer i forbindelse med udvalgets behandling af lovforslag L 19, der blandt andet skal lempe klippekortordningen for personer, som begår færdselsforseelser under udrykningskørsel.
Jesper Henriksen støtter intentionen om at skabe mere rimelige sanktionsregler, men mener, at lempelserne bør ledsages af skærpede krav til uddannelse og løbende vedligeholdelse af kompetencer.
Mangler generelle uddannelseskrav
I dag gennemføres der allerede undervisning i udrykningskørsel på blandt andet Politiskolen, ambulancebehandleruddannelsen og erhvervsuddannelsen inden for autohjælp.
Men Jesper Henriksen henviser til, at udrykningsbekendtgørelsen ikke indeholder et generelt krav om, at alle, der fører udrykningskøretøjer, skal have gennemført en relevant uddannelse.
Det betyder, at der eksempelvis ikke er et generelt formelt uddannelseskrav for brandfolk og ufaglærte autohjælpere, der kører udrykning.
”Et almindeligt kørekort dokumenterer ikke i sig selv, at føreren kan håndtere de særlige forhold ved udrykningskørsel”, skriver Jesper Henriksen i sin henvendelse.
Han peger på, at udrykningskørsel kræver både kendskab til reglerne, praktiske kørefærdigheder og evnen til at vurdere risici under stress og tidspres. Et færdselsuheld under udrykning kan ikke alene få konsekvenser for andre trafikanter og redningspersonalet, men også forsinke hjælpen og betyde, at et udrykningskøretøj bliver taget ud af beredskabet.
Foreslår obligatorisk grundkursus og repetition
Jesper Henriksen foreslår, at alle fremover skal gennemføre et obligatorisk grundkursus, inden de får lov til selvstændigt at føre et udrykningskøretøj.
Der skal samtidig fastsættes fælles minimumskrav til både teoretisk viden og praktiske kørefærdigheder.
Som udgangspunkt peger han på det eksisterende tredages AMU-kursus i udrykningskørsel, der allerede omfatter en væsentlig del af de nødvendige kompetencer.
Derudover foreslår han obligatorisk repetitionsuddannelse med faste intervaller, eksempelvis et endagskursus hvert andet år. Det konkrete interval bør dog fastsættes på baggrund af en faglig vurdering.
Eksisterende uddannelsesforløb skal fortsat kunne anerkendes, hvis deres indhold og niveau kan dokumenteres. Samtidig bør arbejdsgiverne have et tydeligt ansvar for at sikre og dokumentere medarbejdernes kompetencer.
Skal træne udrykningskørsel under tidspres
I et særskilt bilag til Transportudvalget beskriver JUUL Danmark, hvilke kompetencer en fælles uddannelsesordning bør omfatte.
Den teoretiske undervisning skal blandt andet omhandle færdselsregler, udrykningsbekendtgørelsen, køretøjernes køreegenskaber og risikovurdering. Der skal også være fokus på, hvordan stress og tidspres påvirker førerens beslutninger.
Den praktiske del skal gennemføres på et køreteknisk anlæg, hvor deltagerne blandt andet træner nødbremsning, undvigemanøvrer, glatføreteknik og håndtering af forskellige vejforhold.
Undervisningen skal desuden omfatte realistiske situationer fra udrykningskørsel, eksempelvis passage af vejkryds, fremkørsel gennem tæt trafik og ankomst til skadesteder.
Her skal førerne trænes i at bevare overblikket og afveje behovet for hurtig fremkomst mod hensynet til sikkerheden.
Repetitionskurserne skal blandt andet indeholde opdatering af regelkendskab, praktisk køreteknisk træning og gennemgang af hændelser og nærved-ulykker.
Vil have ministeren til at vurdere nye krav
Jesper Henriksen opfordrer Transportudvalget til at bede by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) om en konkret vurdering af behovet for fælles uddannelseskrav og mulighederne for at gennemføre dem.
Han ønsker samtidig en tidsplan for det videre arbejde.
Hvis uddannelseskravene ikke kan indarbejdes i det aktuelle lovforslag, bør de efter hans opfattelse behandles særskilt med en fast tidsfrist.