Præhospital

Video ved 112-opkald giver færre ambulanceudrykninger

Når de sundhedsfaglige visitatorer på AMK-vagtcentralen har adgang til video under 112-opkaldene, så betyder det, at der afsendes omkring 13 pct. færre ambulanceudrykninger. Vel at mærke uden at der dermed kan konstateres en negativ forskel i forhold til patienternes dødelighed eller indlæggelsesrate på regionens intensive afdelinger. Det viser en ny undersøgelse.

Brandvæsen

Brandtekniske uddannelser skal nu revideres

De brandtekniske uddannelser skal revideres, så de kommunale beredskaber kan blive klædt på til fremtidens brandforebyggende opgaver. Revisionen skal bl.a. opdatere og højne kompetenceniveauet på det brandforebyggende område og give større fleksibilitet. Som led i revisionen er det slut med kravet om en holdleder-uddannelse for at kunne optages på de brandtekniske kurser.

Brandvæsen

Fagforeninger ønsker øget fokus på PTSD hos beredskabets ansatte

Fremover får ansatte i Forsvaret særligt gode vilkår, når de rammes af PTSD efter en udsendelse i internationale opgaver. Men Danmark mangler et system til at hjælpe de ansatte indenfor ambulancetjenesten, brandvæsenet og politiet, når de rammes af PTSD under udførelsen af deres daglige arbejdsopgaver. Derfor går fire fagforeninger nu sammen om en indsats, der skal råbe politikerne op.

Brandvæsen

Flest stemte imod – men deltidsbrandfolk får ny overenskomst

De Falck-ansatte deltidsbrandfolk har fået ny overenskomst. Overenskomsten er forhandlet mellem de deltidsansatte brandfolks faglige organisation, DBrand, og Falck. Den har nu været til urafstemning, hvor et lille flertal af stemmerne var et nej. En forkastelse ville imidlertid – udover et almindeligt flertal – kræve, at mindst 35 pct. af samtlige stemmeberettigede stemte nej, og andelen var kun 8,1 pct.

Politi

Positive erfaringer med test af strømpistoler i politiet

I lidt over et halvt år har politibetjente i tre politikredse som et forsøg haft strømpistoler med på patrulje. Strømpistolen er i forsøgsperioden blevet anvendt i alt 133 gange. I mere end to tredjedele af tilfældene har advarsel om brug af strømpistolen været tilstrækkeligt. I et enkelt tilfælde, hvor strømpistolen har været anvendt i forbindelse med en anholdelsesaktion, kom personen til skade.

Politi

Ny teknisk løsning skal sikre 112-opkald ved nedbrud hos mobilselskaber

I november sidste år havde TDC et omfattende og langvarigt nedbrud på mobilnettet, som også havde den konsekvens, at en stor del af danskerne ikke kunne ringe 112. Mobilselskaberne har ellers forskellige tekniske løsninger, som skal sikre 112-opkald ved nedbrud, med TDC-nedbruddets karakter gjorde, at ingen af løsningerne fungerede. Så nu er der aftalt en ny løsning, som alle mobilselskaber implementerer.

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen henter ny direktør hos Forsvaret

Generalløjtnant Kenneth Pedersen bliver fra den 1. august 2025 ny direktør for Beredskabsstyrelsen. Kenneth Pedersen har siden 2019 været viceforsvarschef og chef for Forsvarsstaben i Forsvarskommandoen. Han afløser Christine Engel Christensen, der det seneste halve år har været fungerende direktør for styrelsen.