Præhospital

Indsætter to nye babyambulancer

To nye specialdesignede babyambulancer – kaldet babylancer – bliver nu taget i brug i Region Hovedstaden. Babylancerne skal styrke behandlingen af kritisk syge nyfødte og mindre børn og samtidig skabe bedre rammer for både børn, sundhedspersonale og forældre allerede under transporten. De er finansieret af to fonde, som i alt har støttet med 15 mio. kr.

Brandvæsen

Lolland-Falster Brandvæsen slutter sig til Regionalt Operationscenter Øst

Der er allerede 11 beredskaber på Sjælland, som er tilsluttet Hovedstadens Beredskabs Regionalt Operationscenter Øst, og nu bliver Lolland-Falster Brandvæsen også en del af samarbejdet. I løbet af 2027 skal Regionalt Operationscenter Øst i Valby således sørge for at disponere de 300 ansatte og frivillige i det, som bliver det geografisk største beredskab under operationscenteret.

Politi

Fem borgere hædret som hverdagens helte

Fem af hverdagens helte er blevet hædret på politigården i Esbjerg. En borger fik hæderen for at redde en druknende kvinde i land, mens fire andre ydede førstehjælp og på anden vis hjælp til ved en alvorlig knallertulykke, hvor en 15-årig og en 16-årig dreng døde, en 15-årig pige blev alvorligt kvæstet og en 21-årig kom lettere til skade.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Nyt borgerforslag: Stop for automatiske sanktioner ved uheld med udrykningskøretøjer

Et nyt borgerforslag lægger op til, at færdselsloven ændres, således at førere af udrykningskøretøjer ikke automatisk får klip i kørekortet, bøde eller betinget frakendelse ved sammenstød med en modpart i et lyskryds. ”I dag risikerer redningspersonale og politi personlige konsekvenser for deres kørekort, når de ved udrykning udfører deres arbejde under tidspres for at redde liv eller sikre tryghed”, skriver forslagsstillerne.

Sponsoreret indhold

Nye standarder for fremtidens autoreddere

(Sponsoreret indhold). I takt med at den europæiske bilpark ændres, og klimaforandringer skaber udfordringer, skal nutidens – og fremtidens – autoreddere være klædt endnu bedre på for at kunne håndtere alle situationer. Derfor har SOS Dansk Autohjælp Sjælland besluttet at etablere et akademi for autoreddere – og nu er der mulighed for at søge om optagelse.

Præhospital

Ambulancernes responstider i 1. kvartal 2026

Ambulancernes responstider for 1. kvartal 2026 viser en markant forværring. I alle regioner blev responstiderne i større eller mindre omfang forværret, når der sammenlignes med 2025. Værst så det ud i Region Syddanmark, der har haft et stort fald i andelen af hurtige ambulancer, og i Region Nordjylland, der også styrtdykker. 

Præhospital

Nu har Region Sjælland også fået en sociolance

Mandag rullede en ny sociolance for første gang ud fra ambulancebasen ved Holbæk Sygehus. Sociolancen skal sikre bedre hjælp til borgere med både sociale og sundhedsmæssige problemer.  Sociolancen er bemandet af en socialfaglig medarbejder samt en paramediciner eller ambulancebehandler fra Præhospitalt Center i Region Sjælland.

Præhospital

Nu får Bredsten sin ambulancestation – region har købt bygning

Efter et langt forløb, hvor planerne om en ambulancestation i Bredsten ved Vejle gang på gang er kuldsejlet, har Region Syddanmark nu købt en bygning, som skal ombygges til ambulancestation. Derefter bliver den udlejet til Falck. Bygningen overtages dog først til sommer, hvorefter den skal ombygges, så indtil da vil ambulancen fortsat være placeret i Vejle.