Politi

Politiet indsætter drone med blå blink

En nyindkøbt fastvinget drone skal fra mandag supplere politiets indsats ved den dansk-tyske grænse. Dronen har et vingefang på tre meter og vejer knap 25 kg. Den bliver udstyret med samme tydelige politi-staffering som politiets patruljekøretøjer, ligesom dronen vil have et blåt blink på undersiden. Blinket kan aktiveres, hvis der er behov for yderligere at synliggøre, at der er tale om politiets drone.

Præhospital

PreMed vil ikke byde: Nordjysk ambulanceudbud er uforsvarligt

Ambulanceoperatøren PreMed kommer ikke til at byde i det igangværende udbud af Region Nordjyllands ambulancekørsel. Det skyldes ifølge PreMed, at udbudsbetingelserne ikke er realistiske – og virksomheden ønsker ikke at byde på en kontrakt, hvor kravene i forhold til mobiliseringstid og nedetid ikke kan opfyldes, uden at det resulterer i et uforsvarligt arbejdsmiljø.

Præhospital

Ny forskningsenhed: Færre skal drukne i Danmark

Omkring 750 gange om året rykker de præhospitale beredskaber ud for at behandle en eller flere personer, som har været i vandet. Det lykkes heldigvis i mange tilfælde at redde de nødstedte, men alligevel er det omkring 100 personer, som hvert år mister livet i forbindelse med en druknehændelse. En ny forskningsenhed skal skabe mere viden, som kan bruges til at mindske antallet af druknehændelser i Danmark.

Præhospital

Udlejer springer fra: Plan om ambulancestation må atter ændres

Igen-igen må Region Syddanmark ændre planerne for en kommende ambulancestation vest for Vejle. Regionspolitikerne var ellers klar til at beslutte en placering i Bredsten, hvor det efter længere tids søgen var lykkedes Falck at finde et egnet lejemål. Men nu er udlejeren sprunget fra, så nu skal planerne gentænkes. Dermed er en placering hos Falck på Boulevarden i Vejle i spil igen.

Brandvæsen

Vil forlænge brandslukningskontrakt – men analysere en senere hjemtagning

Bornholms Regionskommune beslutter formentlig at forlænge den nuværende brandslukningskontrakt med Falck, så den først udløber i 2029. Kontrakten koster kommunen 5,4 mio. kr. om året, og samarbejdet med Falck er konstruktivt og velfungerende. Frem mod kontraktens nye udløb vil kommunen dog afsætte ressourcer til analyse og forberedelse af en mulig hjemtagning.

Præhospital

Sverige: Ambulanceredder dræbt – gerningsmandens andet angreb på få dage

Lørdag blev en ambulanceredder dræbt i den svenske by Harmånger. Gerningsmanden var en 25-årig patient, som ambulancen var rykket ud for at hjælpe. Den tragiske sag har medført debat og selvransagelse i Sverige. Ikke mindst efter at det er kommet frem, at gerningsmanden kun et par dage tidligere angreb redderne fra en anden ambulance med et baseballbat. Dette angreb blev kun afværget, fordi en af redderne var trænet i kampsport.

Præhospital

Vil investere 5 mio. kr. i landingspladsen for akutlægehelikoptere på Samsø

Samsø har besøg af akutlægehelikopterne langt oftere end planlagt. I gennemsnit 11 gange om måneden lander der en akutlægehelikopter på øen, men dermed overholder helikopterlandingspladsen ikke længere reglerne. Region Midtjylland vil derfor investere 5 mio. kr. i en ombygning af pladsen med bedre indflyvningskorridorer, lys, skilte, markeringer, afvanding og installation af GPS-koordinater.

Google Maps
Brandvæsen

Indgår syv-årig kontrakt med Falck om drift af brandstationerne i Præstø og Stege

Vordingborg Kommune, Midt- og Sydsjællands Brand & Redning og Falck har indgået en ny brandslukningskontrakt, som indebærer, at Falck fortsat skal drive brandstationerne i Præstø og Stege. Kontrakten har en løbetid på syv år samt mulighed for tre års forlængelse, og træder i kraft den 1. januar 2027, når den nuværende kontrakt udløber.