En række af landets kommuner har indført en ordning, hvor kommunalt ansatte, der er frivillige i blandt andet det statslige redningsberedskab og Kystredningstjenesten, kan få op til fem dages tjenestefri med løn om året, hvis de udfører ulønnede beredskabsopgaver. Men ifølge Ankestyrelsen er den type ordninger i strid med reglerne, fordi kommunerne dermed indirekte betaler for opgaver, som hører under staten.
I takt med det skærpede trusselsbillede har en række kommuner valgt at indføre en ordning, hvor kommunalt ansatte, der også er frivillige eller reservister i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen eller Kystredningstjenesten, kan få tjenestefri med løn i op til fem dage om året til at forrette tjeneste eller uddanne sig i beredskabet.
Men nu har Ankestyrelsen slået fast, at den type ordninger er i strid med de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Ifølge Ankestyrelsen er det nemlig i strid med opgavefordelingen mellem kommunerne og staten, hvis en kommune betaler løn til sine ansatte, når de varetager opgaver, hvor ansvaret for opgavevaretagelsen er henlagt til staten.
Udtalelse: Ikke en kommunal opgave
”Vi lægger vægt på, at ansvaret for varetagelsen af opgaver vedrørende landets forsvar og beredskab i fx hjemmeværnet og kystredningstjenesten er henlagt til staten og hører under henholdsvis Forsvarsministeriets og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs myndighedsområder. Tilsynet vurderer således, at det ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kan anses for en kommunal opgave at betale det kommunale personale løn for at udføre statslige opgaver ved at give tjenestefri med løn, når disse forretter tjeneste eller uddanner sig i beredskabet”, skriver Ankestyrelsen i en principiel udtalelse til Varde Kommune.
Varde Kommune har i en høringssvar til Ankestyrelsen bl.a. anført, at ordningen er sædvanlig på det private arbejdsmarked, hvor organisationen InterForce har indgået aftaler om lignende ordninger med private arbejdsgivere. Kommunen har også anført, at de lægger stor vægt på at støtte Forsvaret, og at ordningen kan ses som støtte hertil. Endvidere har kommunen anført, at det er i kommunens interesse at fremstå som en attraktiv arbejdsplads, der støtter op om de ansattes bidrag til samfundets sikkerhed, og at ordningen er med til at sikre, at der er et velfungerende beredskab. Ligeledes har kommunen anført, at ordningen anses for at have et begrænset omfang, hvor 5-10 medarbejdere vurderes at kunne være omfattet af ordningen.
”De af Varde Kommune anførte forhold kan efter tilsynets opfattelse ikke begrunde en sådan særlig kommunal interesse, at udgangspunktet om opgavefordelingsprincippet kan fraviges. Vi vurderer, at kommunen som arbejdsgiver ikke med hjemmel i kommunalfuldmagten kan indføre en ordning som den beskrevne, heller ikke selvom private arbejdsgivere har indført lignende ordninger ved at indgå aftaler med InterForce, der er en organisation under Forsvarskommandoen, som støtte og opbakning til forsvaret og beredskabet i Danmark”, svarer Ankestyrelsen.
På den baggrund konkluderer Ankestyrelsen, at ordningen vil kræve en egentlig lovhjemmel.
Ankestyrelsen har dog ikke dermed udelukket, at der kan indføres en tilsvarende ordning for frivillige i de kommunale beredskaber, hvor opgaven netop henhører under kommunerne.