De første 120 studerende er begyndt på den nye treårige politiuddannelse, som fremover skal erstatte den hidtidige basisuddannelse. Uddannelsen får et højere fagligt niveau med større vægt på blandt andet efterforskning, digital kriminalitet og forebyggelse, og den skal samtidig gøre det lettere at rekruttere nye politibetjente.
Mandag tog de første studerende hul på den nye politiuddannelse på Politiskolen i Brøndby og Vejle. Uddannelsen erstatter den hidtidige basisuddannelse på to år og fire måneder og er en del af flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2026-2030.
Den nye uddannelse varer tre år og er opbygget efter de samme principper som en professionsbacheloruddannelse. Målet er at give de kommende politibetjente stærkere faglige kompetencer og bedre forudsætninger for at håndtere et kriminalitetsbillede, der er blevet mere komplekst.
Mere fokus på efterforskning og digital kriminalitet
Et af de væsentligste elementer i den nye uddannelse er et styrket fokus på efterforskning, digital forståelse og kriminalitetsforebyggelse.
Ifølge Rigspolitiet skal de nyuddannede politibetjente i højere grad kunne håndtere længerevarende og mere komplekse efterforskningssager, herunder sager om økonomisk kriminalitet og it-kriminalitet, som er vokset markant de senere år. Samtidig skal de være bedre rustet til at tænke forebyggelse ind i mødet med borgerne.
Justitsminister Nicolai Wammen siger:
“Det er afgørende, at fremtidens politibetjente er klar til den virkelighed, de møder. Kriminalitetsbilledet har ændret sig de seneste Ã¥r, og særligt antallet af sager om økonomisk kriminalitet og it-kriminalitet er steget voldsomt. Derfor skal vores betjente have stærkere kompetencer til at efterforske og hÃ¥ndtere netop den type sager.”
Uddannelse på professionsbachelorniveau
Den nye politiuddannelse er opbygget efter samme principper som professionsbacheloruddannelserne. Det betyder blandt andet større krav til de studerendes evne til at arbejde selvstændigt, reflekterende og analytisk.
Rigspolitiets HR-direktør, Lene Vejrum, fremhæver, at ændringerne skal gøre politiet mere robust:
“De ændringer, der er lavet, skal bidrage til et mere effektivt og robust politi, blandt andet fordi flere kan bidrage hurtigere efter endt uddannelse uden først at skulle efteruddannes.”
Hun peger samtidig på, at uddannelsen er udviklet i et tæt samarbejde mellem Politiskolen, Politiforbundet, politikredsene, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Rigspolitiet og anklagemyndigheden.
Nye lønvilkår skal styrke rekrutteringen
En anden væsentlig ændring er de studerendes økonomiske vilkår.
De studerende modtager SU på uddannelsens første år, mens de i de sidste to år overgår til en elevløn på omkring 29.200 kr. om måneden.
Ifølge formanden for Politiforbundet, Heino Kegel, kan de forbedrede lønvilkår få betydning for rekrutteringen:
“I politiet ser vi gerne, at ansøgerne kommer med noget livserfaring eller ballast. Derfor har vi ogsÃ¥ mange ansøgere, der fx har stiftet familie og købt hus, og som ikke har rÃ¥d til at forfølge deres drøm om at blive politibetjent, fordi det ganske enkelt ikke er muligt for dem at være pÃ¥ SU i tre Ã¥r.”
120 studerende er begyndt
I alt 120 studerende er optaget på det første hold, som er fordelt mellem Politiskolens afdelinger i Brøndby og Vejle.
Rektor for Politiskolen, Jan Bjørn, forventer, at de nye rammer vil få stor betydning for både uddannelsen og de kommende politibetjentes arbejde:
“Vi har længe imødegÃ¥et forandringerne i samfundet ved at justere pÃ¥ politiets uddannelse inden for de fastlagte rammer. Men tiden er inde til at lave nogle mere markante ændringer i forhold til uddannelsens længde, indhold og mÃ¥de at blive undervist pÃ¥.”
