Avanceret overvågning i ambulancen skal redde danskere fra at dø af hjertestop 

Kun en ud af seks, der får hjertestop uden for hospitalet, lever en måned senere. Nu vil forskere undersøge, om flere vil overleve, hvis deres tilstand overvåges bedre i ambulancen ved hjælp af metoder, der i dag kun bruges på hospitalets intensivafdeling. Dermed vil det blive muligt at tilpasse de mekaniske brystkompressioner og mængden af adrenalin efter patientens behov. 

Alt for få danskere lever længere end den første måned efter et hjertestop. De nyeste tal viser således, at kun 16 pct. af dem, der får hjertestop uden for hospitalet, lever efter 30 dage.

Forskere vil derfor nu undersøge, om en ny overvågningsmetode, der tages i brug allerede i ambulancen, kan redde danske liv. Metoden handler kort fortalt om, at lægen i ambulancen løbende tjekker, om hjertelungeredningen af patienten har den rette effekt, eller om den skal justeres. Det gør lægen ved hjælp af såkaldt invasiv blodtryksmåling.

Under hjertelungeredningen anlægger lægen i ambulancen en kanyle i en arterie i lysken.   Invasivt blodtryk er etableret, og under transporten kan lægen overvåge patienten med sit måleudstyr. Løbende tilpasses de mekaniske brystkompressioner og mængden af adrenalin efter patientens behov.  En behandlingsalgoritme udviklet specielt til formålet hjælper lægen med at tilpasse behandlingen.

Kan gøre en forskel for akutindsatsen

Lægerne ved allerede i dag, at netop kvaliteten af hjertelungeredningen og af defibrilleringen er den vigtigste faktor for patientens overlevelseschance.

”Vi har aldrig systematisk undersøgt kvaliteten af overvågningsmetoden, selvom vi ser tydelige indikationer på, at den i praksis redder menneskeliv. Hvis det viser sig, at vi med fordel kan udbrede metoden, så har vi her at gøre med forskning, der meget konkret kan gøre en forskel for vores akutindsats. Det er dén viden, som vi forsøger at få bekræftet med forskningen her”, forklarer forskningschef Gunnar Gislason fra Hjerteforeningen, der har støttet forskningen med 1 mio. kr.

”Det er en intelligent fremgangsmåde, at vi ser på, hvad der i dag virker på de danske intensivafdelinger, og ser, om vi allerede tidligt i ambulancen kan anvende den metode. Når vi kan se, at noget virker ét sted, kan vi lige så godt se på, om det til fordel for patienten kan anvendes et andet sted – og tidligst muligt i hans eller hendes forløb”, siger Gunnar Gislason.

Måske også til gavn for andre patientgrupper

Forskerne vil i studiet undersøge voksne danskere, der har fået hjertestop uden for hospitalet, og som transporteres til hospitalet, mens de modtager hjertelungeredning.

Forsker og ph.d.-studerende Jesper Fjølner fra Præhospitalet i Region Midtjylland leder projektet.

”Vi tror på, at studiets resultater kan føre til en stor forbedring inden for den præhospitale behandling af hjertestop og gøre, at flere overlever på den lange bane. På sigt kan resultaterne muligvis også bruges i forbindelse med kritisk syge patenter med hjertesvigt og traumer”, siger Jesper Fjølner.

Annonce