I dag bliver 95,5 pct. af traumepatienterne færdigbehandlet på det første akuthospital, de modtages på. Og det skyldes i høj grad det præhospitale beredskab, hvor man er blevet bedre til at visitere patienterne til det rigtige sygehus fra skadestedet. Sådan lyder det fra Dansk Traumeregister på baggrund af nye data.
Hvert år bliver omkring 8.000 danskere så alvorligt tilskadekomne, at de har brug for akut hjælp på et af landets 21 akuthospitaler eller fire traumecentre.
Og nye tal fra årsrapporten i Dansk Traumeregister i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut viser, at 95,5 pct. af traumepatienterne færdigbehandles på det første akuthospital, de modtages på.
”De nye data viser, at det traumesystem vi har i Danmark – som består af den præhospitale fase, modtagelsen på hospital og eventuel overflytning til et traumecenter – fungerer supergodt”, konkluderer Morten Schultz Larsen, der er formand for Dansk Traumeregister og overlæge ved Ortopædkirurgisk Afdeling på OUH.
”Jeg tror især, vi kan takke den præhospitale organisering for, at det er gået sådan: At man fra præhospitalets side er blevet bedre til at visitere patienterne til det rigtige sygehus fra skadestedet”, siger Morten Schultz Larsen.
Kun 338 overflytninger på et år
For første gang er det muligt at opgøre, hvor mange traumepatienter der behandles i Danmark. Med data fra både landets traumecentre og akuthospitaler viser årsrapporten, at der i perioden fra 1. maj 2024 til 30. april 2025 blev registreret 8.067 traumemodtagelser.
På landsplan overflyttes 4,2 pct. af traumepatienterne (i alt 338 patienter) til et andet sygehus – især til et traumecenter.
”Det er imponerende, at vi har så få overflytninger. Går vi ti år tilbage, havde vi omkring 10 pct. overflytninger”, siger Morten Schultz Larsen og understreger, at vi aldrig helt undgår overflytninger. Der er flere eksempler på, at en overflytning er for patientens bedste:
”Hvis patienten har en akut livstruende tilstand – f.eks. blødning i bughulen, som kan behandles på nærmeste akutsygehus. Derudover en svær hovedskade, som bør behandles på et traumecenter. Patienten køres til det nærmeste akuthospital for at få behandlet blødningen, ellers risikerer vedkommende at dø. Når den akutte skade er behandlet, overflyttes patienten til et traumecenter”, forklarer Morten Schultz Larsen.
Hvordan er kvaliteten?
Ét er, at 95,5 procent af patienterne færdigbehandles på akutsygehuse, men hvilken kvalitet modtager de? Det er vanskeligt at svare på.
”Vi håber, at vi med tiden kan sige mere om selve kvaliteten i behandlingen, men lige nu er overlevelse den eneste kvalitetsindikator, vi har på behandlingskvaliteten”, siger Morten Schultz Larsen.
I hele landet døde 4,6 procent af traumepatienter indenfor 30 dage efter traumemodtagelse. Men den opgørelse tager ikke højde for forskelle i patientsammensætning og skadens alvorlighed.
Kun traumecentrene indberetter skadens alvorlighed hos de svært tilskadekomne patienter ud fra en fast skala. Det betyder, at man for patienterne på de fire traumecentre kan opgøre en overlevelsesanalyse, som er justeret for faktorer som behandlingen på traumecentret ikke har indflydelse på – som patientens alder, komorbiditet og skadens alvorlighed.
”Den justerede overlevelsesanalyse viser, at overlevelsen på danske traumecentre ligger flot sammenlignet med internationale tal. Men den samme opgørelse kan vi ikke lave for akuthospitalerne, fordi de ikke indberetter skadens alvorlighed”, siger Morten Schultz Larsen.
