Lettere alarmering for døve og hørehæmmede. Undersøgelse af, om en læge i en akutbil gør en positiv forskel for overlevelsen ved hjertestop. Klarlægning af, hvorfor mange hjertestartere aldrig tages i brug. Og indførelse og udbredelse af AMLS-kurser i Danmark. Det er fire projekter på det præhospitale område, som nu bliver en realitet takket være fondsdonationer.
Det er Trygfonden, som har besluttet at støtte fire projekter på det præhospitale område:
Konsulent Helle Skjoldan fra Danske Døves Landsforbund har modtaget 541.082 kr. fra Trygfonden. Midlerne går til et projekt, der skal gøre det lettere for døve og svært hørehæmmede at slå alarm. I Danmark i dag er der ca. 4.000 døve og 50.000 svært hørehæmmede, som pga. deres hørehandicap ikke kan tale i telefon. Har de brug for at tilkalde akut hjælp, kan de sende en sms til alarmcentralen, men det tager længere tid end at ringe. Mange døve har desuden svært ved at læse og skrive dansk, så kontakt med alarmcentralen kræver ofte flere sms’er, før de nødvendige informationer er indhentet. Trygfonden har tidligere finansieret en 1-1-2 app, hvor man med et enkelt tryk på sin telefon ringer op til alarmcentralen og samtidig afsender GPS-koordinater for ulykkesstedet. Dette projekt vil videreudvikle 1-1-2 app’en til den del af befolkningen, der som følge af hørehandicap ikke kan bruge en almindelig telefon. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Danske Døves Landsforbund, Høreforeningen og Rigspolitiets 1-1-2-enhed.
Læge, ph.d. Nicolai Lohse fra Hvidovre Hospital, Anæstesiologisk Afdeling, har modtaget 235.546 kr. fra Trygfonden. Donationen går til et projekt, der skal undersøge, om en læge i en akutbil gør en positiv forskel for overlevelsen ved hjertestop. Når der sker et hjertestop uden for hospital, er hurtig og kvalificeret hjælp afgørende for, om personen overlever uden mén. Akutbilerne er ofte fremme før ambulancerne, og dette projekt vil undersøge, om der er en effekt ved at have akutbiler bemandet med en læge frem for kun en paramediciner eller sygeplejerske. Via analyser af eksisterende registerdata vil dette projekt se på overlevelsen efter hjertestop uden for hospital før og efter, at to af landets regioner henholdsvis indførte lægebemandede akutbiler og fjernede lægebemanding i sine akutbiler. Resultaterne vil være vigtige for både at kunne prioritere akutberedskabet optimalt og for at sikre højest mulig overlevelse i fremtiden.
Professor Lars S. Rasmussen fra Anæstesi- og Operationsklinikken, Rigshospitalet, Københavns Universitet har modtaget 200.000 kr. fra TrygFonden. Midlerne går til et projekt med sigte på, at flere mennesker skal overleve et hjertestop uden for hospital samt en blodprop i hjernen med bevaret livskvalitet. Dette projekt består af to delprojekter. Det ene sætter fokus på brugen af hjertestartere i en toårig periode i Københavns og Frederiksberg kommuner for at klarlægge, hvorfor mange hjertestartere aldrig tages i brug. Tal viser, at der bruges hjertestarter i mindre end 4 pct. af de hjertestop, der indtræffer udenfor hospital. Hvis en hjertestarter bliver brugt, øges chancen for overlevelse til op mod 65 pct. Der er således et stort potentiale for at redde flere liv, hvis vi får større viden om barriererne for lægfolks brug af hjertestartere. Det andet delprojekt har til formål at skabe viden om, hvordan en særlig farlig form for hjerneblødning kan opdages tidligere, da hurtig og korrekt behandling er altafgørende for overlevelse. På baggrund af eksisterende registerdata vil den sundhedsfaglige visitation og erkendelse af hjerneblødning hos 1-1-2 samt kontaktmønsteret til sundhedssystemet blive undersøgt. I alt vil data for cirka 600 patienter i Region Hovedstaden inden for en treårig periode indgå i studiet.
Thomas Lynge Andersen fra PHTLS Danmark har modtaget 1.053.941 kr. fra Trygfonden. Donationen går til at indføre og udbrede AMLS-kurser i Danmark med det formål at højne standarden for behandling af den akutte medicinske patient. AMLS står for Advanced Medical Life Support og omhandler en struktureret tilgang til medicinske patienter, som udgør klart hovedparten af patientgruppen hos de præhospitale aktører. Det er ofte svært at finde årsagen eller årsagerne til symptomerne hos en akut syg medicinsk patient, men til gengæld kan der være flere behandlingsmuligheder. Dette projekt vil sætte fokus på vurdering og behandling af den akut syge medicinske patient og vil være til stor gavn for de sundhedsprofessionelle og dermed også for patienterne. AMLS konceptet er udviklet i USA, og der udbydes kurser i over 20 lande. Med dette projekt, der indbefatter uddannelse af danske instruktører i AMLS, vil også Danmark fremadrettet kunne udbyde certificerede AMLS-kurser til sundhedsprofessionelle.
