Forvirring om akutlægehelikopteres effekt

Redder en akutlægehelikopter stribevis af liv? Eller er der tværtimod ikke nogen målbar effekt? Spørgsmålet er blevet mere åbent, efter at det er kommet frem, at forskerne bag en ny evalueringsrapport så sent som en måned før rapportens offentliggørelse mente, at lægehelikopteren i Ringsted ikke havde reduceret dødeligheden, mens de i den endelige rapport konkluderer, at helikopteren har medført en markant lavere dødelighed. Men Trygfonden, der har finansieret såvel helikopteren som evalueringen, betegner kritikken af evalueringsrapporten som fejlbehæftet.

Evalueringen af lægehelikopteren i Ringsted er foretaget af Dansk Sundhedsinstitut og et forskerhold på Rigshospitalet på baggrund af data fra 12 måneders flyvninger i perioden maj 2010 til maj 2011. Forskerne konkluderede i en omfattende rapport, at lægehelikopteren har medført markant lavere dødelighed for især traumepatienter, og derfor når de også frem til, at en lægehelikopter kan indgå som et meningsfuldt supplement til det eksisterende præhospitale beredskab.

Fredag kunne Ekstra Bladet imidlertid offentliggøre et udkast til evalueringsrapporten, som er dateret den 15. november 2011. Og her har forskerne en helt anden vurdering – de når faktisk frem til den stik modsatte konklusion: ”Den kliniske evaluering har imidlertid ikke kunnet påvise signifikant reduktion i dødeligheden for nogen af de tre patientgrupper ved sammenligning af de patienter, der blev behandlet og fløjet med akuthelikopteren (forsøgsgruppen) med dem, der blev kørt med ambulance (kontrolgruppen)”, står der således i rapportudkastet, hvor det også anføres, at ”samlet set er det således ikke på baggrund af den foreliggende evaluering entydigt, at etableringen af akutlægehelikopteren kan betragtes som effektiv ressourceanvendelse”.

Trygfonden afviser kritik

Det er Trygfonden, der har doneret de ca. 63 mio. kr., som forsøgsordningen og den efterfølgende evaluering har kostet. Og i en ny redegørelse betegner fonden den kritik, der er fremsat i Ekstra Bladet, som fejlbehæftet.

Ved at læse Ekstra Bladets artikler kan man få det indtryk, at bl.a. Trygfonden har presset de to forskerhold bag den uafhængige evaluering til en bestemt konklusion. ”Dette må vi på det kraftigste afvise”, skriver Trygfonden, der påpeger, at både forskerholdet fra Dansk Sundhedsinstitut, forskerholdet fra Rigshospitalet samt Falck DRF Luftambulance og Trygfonden klart har afvist Ekstra Bladets påstande. ”Begge forskerhold har sendt mails til Ekstra Bladets journalister, hvor de klart afviser Ekstra Bladets tese, men det har Ekstra Bladet tilsyneladende valgt at ignorere”, fremgår det af redegørelsen.

Trygfonden afviser også, at der – som det er fremstillet i Ekstra Bladet – er tale om to forskellige versioner af samme rapport. ”Det er simpelthen ikke rigtigt”, skriver Trygfonden i redegørelsen, hvor fonden understreger, at det, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, blot er det allerførste arbejdsudkast til evalueringen. ”Det er denne version, der fra midten af november har været igennem en uafhængig videnskabelig review-proces, hvilket er helt normalt for videnskabelige rapporter”, skriver fonden.

Trygfonden forklarer imidlertid ikke, hvad det konkret er i review-processen, som fører til, at vurderingen af lægehelikopterens effekt ændres så fundamentalt. Og når fonden betegner Ekstra Bladets version af rapporten som ”det allerførste arbejdsudkast” virker det da også som noget af en tilsnigelse. Versionen er således dateret den 15. november 2011, og det fremgår af redegørelsen, at det på det tidspunkt var planen, at rapporten skulle offentliggøres den 8. december 2011. Forskerholdene må således have anset udkastet for at være så tæt på en endelig udgave, at de forventede, at rapporten kunne være klar til offentliggørelse blot få uger senere.

At betegne versionen fra 15. november 2011 som ”det allerførste arbejdsudkast” stemmer heller ikke umiddelbart med den normale review-proces. Når der anvendes de såkaldte peer-reviews i forbindelse med publikation af forskningsresultater, sender forskerne normalt den artikel eller rapport, som de opfatter som deres endelige produkt, til peer-review. Dette produkt gennemgås derefter kritisk af en eller flere andre forskere, og det kan føre til, at der må foretages ændringer.

I tilfældet med lægehelikopteren resulterede review-processen altså i, at nogle af de mest centrale dele af evalueringen blev fundamentalt ændret. De to forskerhold gik fra oprindeligt at have ment, at lægehelikopteren ikke havde nogen målbar effekt på dødeligheden, til at mene, at den resulterede i markant lavere dødelighed.

Efter en udsættelse af den planlagte offentliggørelse, kunne forskerne dermed på et pressemøde den 19. januar 2012 fortælle, at tilskadekomne patienter, der var blevet behandlet og fløjet med akutlægehelikopteren, havde lavere dødelighed end tilskadekomne patienter, der blev behandlet og kørt i almindelig ambulance. I perioden før akutlægehelikopteren var dødeligheden 29 pct. for svært tilskadekomne, mens den var 14 pct. i de 12 første måneder med akutlægehelikopteren.

Men hvorfor forskerne først blev opmærksomme på denne markant lavere dødelighed efter peer-review’et, forklares ikke i Trygfondens redegørelse.

Redegørelsen viser også, at offentliggørelsen af rapporten blev fremrykket med en enkelt dag. Årsagen var, at Trygfonden dagen før offentliggørelsen blev opmærksom på, at Politiken var i besiddelse af den samme tidlige udgave af evalueringsrapporten, som Ekstra Bladet nu har offentliggjort, og avisen bragte da også en artikel, hvor det blev fremhævet, at den kliniske effekt af lægehelikopteren var tvivlsom. Det fik Trygfonden til at fremrykke pressemødet, så man kunne fremlægge den nye og mere positive konklusion.

Fond er vred over læk

I redegørelsen understreger Trygfonden, at fonden arbejder apolitisk og ikke har økonomiske interesser i en fremtidig akutlægehelikopterordning.

”Alligevel kan vi ikke lade være med at undre os over, at et fortroligt arbejdsnotat, som er sendt til en lukket kreds, er blevet videregivet til flere medier (Politiken og Ekstra Bladet), og at man i begge tilfælde har haft til hensigt at skabe negativ omtale af akutlægehelikopterens virke og så tvivl om de to forskerholds videnskabelige arbejde. Hvem der står bag dette, og hvad formålet er, ved vi ikke – og det er heller ikke vigtigt for TrygFonden. Vi synes bare, at en diskussion om akutberedskabet i Danmark skal være baseret på gennemarbejdet videnskabelig dokumentation”, skriver fonden under overskriften ”Politisk agenda”.

Dansk Sundhedsinstitut afviser manipulation

Hos den ansvarlige for evalueringsrapporten, Dansk Sundhedsinstitut, afviser man også Ekstra Bladets beskyldninger om, at ændringerne i rapporten er resultatet af pres eller manipulation.

Forskerholdet og Dansk Sundhedsinstituts direktør, Jes Søgaard, fortæller, at de hele ugen overfor Ekstra Bladet har afvist, at der skulle være manipuleret med konklusionen, og Jes Søgaard beklager ”at man fra journalisternes side alligevel har valgt at fastholde historien på trods af vores dementier”.

”Der er helt logiske forklaringer på de forholdsvis små ændringer i previewrapport og endelig rapport”, siger Jes Søgaard, som er glad for, at den grundige videnskabelige reviewproces påpegede nogle mangler og uklarheder. ”Takket være disse uafhængige reviews fik forskerne hos os og på Rigshospitalet uddybet de statistiske analyser og vi fik en mere konklusiv og dermed stærkere rapport”, siger han.

”Jeg er glad for, at akuthelikopteren og evalueringen heraf er af interesse for alle sundhedsvæsenets interessenter – herunder også for medierne – men det ærgrer mig alligevel, at journalisterne i den konkrete sag synes mere interesserede i konspirationsteori end videnskabsteori”, siger Jes Søgaard.

Annonce