Præhospital

Accepterer dårligere serviceniveau for ambulancer i Midtjylland

Fremover vil det kun skulle være 55 pct. af de midtjyske ambulancer, som skal være fremme indenfor 15 minutter, når der rykkes ud til hastegrad B. I dag er det 60 pct. af ambulancerne. Det har de midtjyske regionspolitikere vedtaget, og baggrunden er dobbelt: Dels overholdes målet om 55 pct. ikke i dag, dels skal flere B-kørsler fremover tælles med i statistikken.

Præhospital

Redningsmænd fik medalje for at redde mor og barn

Én gang om året uddeles Forsvarsministerens Medalje til personer, der har ydet en anerkendelsesværdig eller frygtløs indsats. I år gik medaljen til fem redningsmænd fra Kystredningstjenesten. De fem ydede en enestående og anerkendelsesværdig indsats i forbindelse med en redningsaktion ved molen i Nørre Vorupør i februar 2020.

Præhospital

Akutlægehelikoptere slog rekord i 2020

Næsten 4.700 gange var landets fire akutlægehelikoptere på vingerne i 2020. Det er en stigning på godt 10 pct. i forhold til året før – og det største antal flyvninger i akutlægehelikopternes historie. Det skete på trods af de logistiske udfordringer, som COVID-19-nedlukningen af samfundet og landets grænser forårsagede.

Præhospital

Råd fra alarmcentralen: Lad livløs 3-årig ligge

Politiklagemyndigheden skal nu undersøge en sag fra Silkeborg, hvor tre unge mænd ringede 112, efter at de havde fundet en 3-årig pige, der lå livløs i vandoverfladen på Borre Sø. Ifølge de tre unge mænd var instruktionen fra alarmcentralen nemlig, at de skulle lade pigen ligge – tilsyneladende fordi alarmcentralen troede, at der kunne være tale om en forbrydelse. Pigen viste sig dog senere at være i live.

Præhospital

Syv præhospitale projekter får støtte fra fond

Betydningen af præhospital transport ved hjertestop. En test til at hjælpe ambulancepersonale med at afgøre, om en patient kan behandles på stedet. Et støtteværktøj for etiske overvejelser ved præhospital genoplivning. Det er tre af de syv præhospitale projekter, som nu får støtte fra TrygFonden.

Præhospital

Syddanske hjerteløbere alarmeres tre gange om dagen

Region Syddanmark har nu været med i den landsdækkende Hjerteløber-ordning i ét år, og der er 16.122 borgere, som er klar til at smide, hvad de har i hænderne, når hjerteløber-app’en på deres telefon begynder at bippe. Knap tre gange om dagen har regionens AMK-vagtcentral alarmeret hjerteløbere for at hjælpe en syddansker i nød.

Præhospital

Region Hovedstaden får nye servicemål for responstider

Fremover vil der gælde nye servicemål for de akutte ambulancekørsler i Region Hovedstaden. Det betyder dog hverken hurtigere eller langsommere ambulancer, for der er alene tale om en teknisk ændring, der knytter servicemålet til, hvor mange ambulancer, som skal være fremme efter 15 minutter – mod 13 minutter i dag.

Præhospital

Akutlægehelikopteren har fået en professor

Jacob Steinmetz, der er Ph.d. og overlæge ved Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter på Rigshospitalet, skal i et nyt professorat styrke forskningen i den hjælp, som ambulancen, akutlægebilen og akutlægehelikopteren yder til mennesker, der har akut behov for behandling uden for hospitalet. Jacob Steinmetz er selv helikopterlæge.