Beredskabsdirektør skifter job: Skal være kommunaldirektør

Nordjyllands Beredskab skal have ny topchef. Fra 1. november 2017 skal beredskabets chef gennem de seneste par år, Bjarne Grøn, nemlig være ny kommunaldirektør i Jammerbugt Kommune. Bjarne Grøn kom til Nordjyllands Beredskab fra en stilling som direktør for KMD’s borgernære softwareløsninger.

Bjarne Grøn er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet og blev i august 2015 direktør for Nordjyllands Beredskab I/S. Han var fra 1999 til 2015 været ansat i KMD, bl.a. som projektchef, udviklingsdirektør og senest som direktør. Før det var han ansat i Multi-Inform som chef samt i Spar Nord Bank bl.a. som projektchef.

Nu skal han så være chef for de 3.000 ansatte i Jammerbugt Kommune, hvor han tiltræder stillingen som kommunaldirektør den 1. november 2017.

”Jeg glæder mig til at starte i et spændende job i en spændende kommune, der er i en positiv udvikling. Især ser jeg frem til at fortsætte udviklingen af Jammerbugt Kommune i samspil med den politiske ledelse, borgere, medarbejdere, erhvervslivet og flere andre samarbejdspartnere”, siger Bjarne Grøn.

Annonce