Præhospital

Ambulance Syd skal halvere antallet af overskridelser af udrykningskrav

Region Syddanmarks eget ambulanceselskab, Ambulance Syd, har langt større problemer med at få ambulancerne rettidigt afsted end det private Responce. Mens Responce skal betale en bod, når udrykningerne forsinkes, har det imidlertid ikke konsekvenser for Ambulance Syd. Det vil regionen ikke ændre på, men der er udsigt til, at Ambulance Syd nu får et måltal.

Brandvæsen

Unik tankcontainer til det frivillige beredskab i Aarhus

Østjyllands Brandvæsens frivillige beredskab i Aarhus har op til sommerferien taget en ny tankcontainer i brug. Containeren kan både anvendes som buffertank ved større brande og som opsamlingstank til kemikalier. Containeren er bl.a. forsynet med pumpe, generator, lysmast, arbejdslys, gule og blå LED-blink, 240 m. B-slange samt brændstof til fire timers drift.

Brandvæsen

SINE-radioer var vigtigt redskab i kampen mod svenske skovbrande

Flere hundrede danske og tre grønlandske brandfolk har i løbet af den varme sommer hjulpet svenske kollegaer med at slukke de store, omsiggribende skovbrande i det centrale Sverige. Beredskabsstyrelsen har ledet indsatsen med over 200 brandmænd, og her har brugen af SINE-radioer været en vigtig del i slukningsarbejde – og givet vigtig læring.

Brandvæsen

Falck Safety Services er blevet solgt til kapitalfond

Falck har solgt forretningsområdet Falck Safety Services – der blandt andet omfatter brandskolen i Esbjerg – til kapitalfonden Polaris. Falck Safety Services har været hårdt ramt af krisen i olie- og gasindustrien, som har reduceret behovet for beredskabsuddannelse, og forretningsområdet har i længere tid været på Falcks salgsliste.

Præhospital

Rekordår for livredderne

I sidste uge lukkede TrygFonden Kystlivredning ned for sine rød-hvide livreddertårne på strandene i hele landet. Med et historisk antal sommerdage har 2018 været den travleste sæson nogensinde for livredderne, der har mødt og holdt øje med mange tusinde børn og voksne, der har nydt den varme sommer ved de danske strande og havnebade.

Præhospital

Påkørsler bagfra er årsag til flest alvorlige ulykker for cyklister

Hvert år kommer ca. 800 cyklister til skade i trafikken. De fleste ulykker sker i kryds i byerne, hvor der er meget trafik, og hvor der nemt opstår konfliktsituationer, når både biler og cykler skal gennem et kryds på samme tid.  Når en cyklist mister livet i en ulykke på landevejen, sker det oftest ved, at cyklisten bliver påkørt bagfra af en bil.

Brandvæsen

Aarhus Kommune vil udskyde sparekrav til Østjyllands Brandvæsen

Aarhus Kommune er den suverænt største bidragsyder til Østjyllands Brandvæsen, men kommunens bidrag er i dag større end det, som kommunen selv budgetterer med. Byrådet har tidligere besluttet, at der i brandvæsenets budget for 2019 skulle findes besparelser, så der kom balance i økonomien, men manglende overblik over brandvæsenets økonomi ser ud til at føre til en udsættelse.

Autohjælp

Har haft rekordmange fritrækninger langs vestkysten

Mere end 50 procent flere bilister har haft brug for at blive trukket fri på strandene langs den jyske vestkyst denne sommer. Det viser tal fra SOS Dansk Autohjælp, som hver sommer oplever, at de må rykke ud og trække strandede bilister fri. Men denne supersommer har dog været usædvanlig travl, når det solrige danske sommervejr har tiltrukket et utal af strandgæster.

Præhospital

Flere reddere på vagtcentral og hjemtagning skal give besparelser

Akutberedskabet i Region Hovedstaden skal spare ca. 5 mio. kr. i 2019, og beredskabet foreslår, at besparelsen blandt andet skal findes ved at øge andelen af redderuddannede lægeassistenter på AMK-vagtcentralen. De er nemlig billigere end vagtcentralens sygeplejersker – og har lavere sygefravær. Desuden vil regionen hjemtage bemandingen af akutlægebilen på Bornholm.

Præhospital

Sygehuset i Esbjerg får en helikopterlandingsplads

Svært tilskadekomne og alvorligt syge patienter kan blive fløjet direkte til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, når sygehuset næste efterår får sin egen helikopterlandingsplads på taget af sygehuset. Region Syddanmark har netop modtaget 10 mio. kr. til indkøb af selve landingsplatformen fra A. P. Møller Fonden.