Præhospital

Trods hårde ord i høringen: Transportminister udvider ordning med grønne blink

Ikke forsvarligt. Trafikanter og frivillige udsættes for fare. Skaber forvirring. Bekymrende. Uhensigtsmæssigt. Fuldstændig uforsvarligt. Sådan lyder nogle af tilbagemeldinger fra branchens aktører på den bekendtgørelse om udvidelse af ordningen med grønne blink, som transportminister Thomas Danielsen før nytår sendte i høring. Høringssvarene har dog ikke gjort indtryk på ministeren, som nu alligevel har valgt at udstede bekendtgørelsen.

Præhospital

Nyt forum skal koordinere sundhedsberedskabet

På baggrund af det aktuelle trussels- og risikobillede samler Sundhedsstyrelsen nu myndighederne på sundhedsområdet i Sundhedssektorens Operative Stab (SOST). Det er et nyt forum, som skal træde sammen og koordinere den nødvendige håndtering af større hændelser. Det kan være hændelser med f.eks. tilskadekomne eller strøm-, tele- og it-nedbrud, der omfatter kritiske funktioner eller et større geografisk område.

Politi

Lastbilchauffør sigtes for uagtsomt manddrab efter politibetjents død

Efter ulykken i nat, hvor en lastbil ramte en patruljevogn og to politibetjente på den sønderjyske motorvej, er en 40-årig lastbilchauffør nu sigtet i sagen. Han er sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse, efter at en 43-årig mandlig politibetjent afgik ved døden, mens en 25-årig kvindelig politibetjent kom alvorligt til skade og fortsat er i kritisk tilstand. 

Politi

Politibetjent dræbt ved påkørsel på ulykkessted

Syd- og Sønderjyllands Politi fik kl. 01.34 natten til torsdag en anmeldelse om en ulykke på Den Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa på grund af glat føre. Kort efter skete endnu et uheld samme sted, da en lastbil ramte et af politiets køretøjer på ulykkesstedet. En 43-årig mandlig betjent blev dræbt, mens en 25-årig kvindelig betjent kom alvorligt til skade. Hun er overført til Odense Universitetshospital, og hendes tilstand er fortsat kritisk. (Opdateret)

Præhospital

Falck skal atter køre ambulancer i Skåne

Fra 1. oktober 2026 får Falck ansvaret for driften af otte ambulancestationer i Skåne. Dermed vender Falck tilbage til et marked, hvor den danske redningskoncern har været i modvind i de seneste år. Den nye kontrakt med Region Skåne løber i små tre år med en mulighed for forlængelse i yderligere to år.

Politi

Konklusion på test: Elbiler kan bruges til størstedelen af politiets patruljekørsel

Efter at politiet i et år har testet 10 elbiler til patruljekørsel er konklusionen klar: En stor del af patruljekørslen kan elbiler løse lige så godt som de nuværende patruljebiler. Derfor kan politikredsene fremover vælge at bestille elbiler i stedet for dieseludgaverne. I testperioden har flere politifolk dog oplevet køresyge ved udrykningskørsel, men politiet mener, at det kan håndteres med træning og viden.

Præhospital

Nyt borgerforslag: Bedre muligheder for læring skal styrke patientsikkerheden

Over 2.000 har allerede erklæret deres støtte til et nyt borgerforslag, som skal give autoriserede ambulancebehandlere og paramedicinere mulighed for at indhente oplysninger ved opslag i elektroniske patientjournaler uden patientens samtykke. Det skal kun gælde for ambulancereddernes egne patientforløb, hvor redderne så vil få en ny mulighed for at evaluere deres egen præhospital indsats.

Præhospital

Flere reddere sikrer bedre oppetid for ambulancerne

En målrettet indsats for rekruttering og uddannelse af elever har medvirket til, at Præhospitalet i Region Midtjylland i 2025 mere end halverede den tid, ambulancerne var ude af drift. Det viser en opgørelse over ambulancernes driftstid, hvor den gennemsnitlige tid for ude-af-drift i 2025 lyder på 3,3 pct., mens den var 7,3 pct. i 2024.