Planerne om, at Beredskabsstyrelsen fremover selv kan rykke ud som assistance til de kommunale beredskaber uden at være rekvireret, får hård kritik i et fælles høringssvar fra Det Offentlige Beredskabspersonales Landsforbund, Ingeniørforeningen og Teknisk Landsforbund. Ifølge organisationerne er planerne udtryk for mangel på respekt for den svære og komplicerede ledelsesopgave, som indsatslederne løser.
Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, der før valgudskrivelsen sendte et lovforslag i høring. Lovforslaget er endnu ikke fremsat, og det vil først kunne ske, når en ny regering er tiltrådt.
I lovforslaget lægges der blandt andet op til, at Beredskabsstyrelsen ikke som i dag kun kan rykke ud, hvis de modtager en anmodning fra det kommunale beredskabs indsatsleder. I stedet skal Beredskabsstyrelsen selv kunne vælge at rykke ud til større hændelser ud fra en vurdering af 112-meldingen. Indsatslederen må kun afvise assistancen, hvis Beredskabsstyrelsen skønnes åbenbart uegnet til opgaven.
Det Offentlige Beredskabspersonales Landsforbund, Ingeniørforeningen i Danmark og Teknisk Landsforbund har afgivet et fælles høringssvar om lovforslaget. De tre organisationer organiserer sammen det fastansatte og deltidsansatte personale på leder- og chefniveau, herunder indsatsledere, der varetager den tekniske ledelse på skadesteder.
”De tre organisationer repræsenterer de mennesker der rykker ud, når andre løber væk. Vi repræsenterer de mennesker, der handler i de minutter, der afgør om en brand breder sig, om en trafikulykke ender fatalt, eller om et lokalsamfund kan rejse sig hurtigt efter en krise. Vi repræsenterer menneskerne i samfundets forsikring”, skriver organisationerne i høringssvaret – hvor de sætter spørgsmålstegn ved Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs begrundelse for den nye ordning:
”Det kommunale redningsberedskab gennemfører årligt 40.000 udrykninger. Beredskabsstyrelsen har gennem de seneste år deltaget i alle store assistancer, og der er aldrig blevet rejst en relevant kritik af en indsatsleders skøn. Her kan bl.a. nævnes omfattende naturbrande i Dokkedal, Rømø og Skagen, tankbrande i Fredericia, silobranden i Århus, træflis på Djursland, bygningsbranden på Børsen, etageejendommen i Vanløse, sammenstyrtningen i Flemløse, og talrige kemikalieindsatser. Beredskabsstyrelsen bliver altid tilkaldt, når det er relevant!”.
Assistancer bør bero på indsatslederens beredskabsfaglig vurdering
”Der hersker generelt stor respekt for den indsatsledelse, der etableres på skadesteder, der ofte på mangelfuldt grundlag må/skal træffe hurtige og væsentlige beslutninger. Forslaget om assistancer uden rekvisition sker uden respekt for den svære og komplicerede ledelsesopgave, indsatslederne løser. Rekvisition af relevant assistance besluttes alene af Indsatsleder BRAND, og bør alene bero på en objektiv beredskabsfaglig vurdering, foretaget på skadestedet”, skriver organisationerne – og fortsætter:
”Ved at Beredskabsstyrelsen afsender styrker, før de er rekvireret, vil det ske at Beredskabsstyrelsen møder på et skadested med andet specialmateriel, end der konkret er behov for på skadestedet – en forsinkelse! I hverdagens virkelighed er rigtig mange alarmer ’noget andet’ end de giver udtryk for. Meldingen om fx gårdbrand med dyrehold lyder ofte alvorlig, men er hyppigt fx en hurtigt overstået brand i et træpillefyr i et fyrrum, mens en bygningsbrand industri igen hyppigt er en hurtigt overstået brand i en eltavle. Redningsberedskabet vil hyppigt være på vej hjem, før assistancen ankommer. Ved at Beredskabsstyrelsen afsender styrker, før de er rekvireret, vil det ske at styrkerne møder det forkerte sted, at styrkerne kører frem uden at være orienteret om fareområder, opmarch mv., måske endda blokerer for relevante styrkers arbejde på skadestedet. Når beredskabet indsættes, sker dette ofte i bygninger og områder, hvor det kan være forbundet med stor risiko at færdes. Indsatserne gennemføres derfor ofte, som styrede processer, netop for at sikre borgerne hurtig og effektiv hjælp, men også for at undgå skader på indsatspersonale eller andre”.
Samtidig tvivler organisationerne på, at assistancen vil overholde reglerne i udrykningsbekendtgørelsen:
”Udrykningsbekendtgørelsen anfører, at der alene må køres udrykningskørsel, når dette skønnes nødvendigt. I den forbindelse udøves skøn under iagttagelse af proportionalitet, da udrykningskørsel medfører en risiko i trafikken. Beredskabsstyrelsens vagthold består hyppigst af en officer, to befalingsmænd og elleve værnepligtige redningsspecialister, der er forskellige steder i deres værnepligt (blanding af ældre og yngre hold), herunder chauffører, der netop har bestået kørekort til lastbil, og ikke har opnået erfaringer af nogen art. Det er fristende at tænke, de kan opnå deres erfaringer på denne måde, men for de unge værnepligtige følger en uproportionel risiko for ulykker og mistede kørekort”, bemærker de tre organisationer, som også peger på, at ordningen ville kræve en ændring hos Beredskabsstyrelsen:
”En mere effektiv alarmering af Beredskabsstyrelsen vil forudsætte, at Beredskabsstyrelsen fremadrettet alarmeres fra de nuværende vagtcentraler eller de fremtidige regionale operationscentre, og dermed går væk fra at lade værnepligtige vagtkommandører modtage alarmer med pen og papir”.
I modstrid med eksperters anbefaling
Organisationerne slutter af med denne melding:
”Mange af de ændringer, der er i de foreslåede lovændringer, forekommer i direkte modstrid med de anbefalinger fra ekspertpanel for beredskabsområdet nedsat af ministeren for Samfundssikkerhed og Beredskab har nedsat, som er afrapporteret i ’Taktskifte for Danmarks Redningsberedskab’. På vegne af de mennesker, der varetager Danmarks Redningsberedskab, er vi bekymrede over den manglende sammenhæng mellem de initiativer der iværksættes, og håber der fremadrettet vil ske en ægte inddragelse af alle interessenter i udviklingen af hele det danske redningsberedskab”.
