Hovedstadens Beredskab fik underskud på 12 mio. kr. i 2017

Arkivfoto: Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab kom ud af 2017 med et underskud på små 12 mio. kr. Det fælleskommunale beredskab havde godt nok højere indtægter end ventet, men udgifterne steg endnu mere. Ejerkommunerne skal endvidere ikke forvente, at planlagte effektiviseringer på 30 mio. kr. i de kommende år giver lavere betaling – pengene bruges nemlig på at styrke den byggetekniske sagsbehandling og terror- og klimaberedskabet.

I 2017 havde Hovedstadens Beredskab indtægter på 552 mio. kr., hvilket var 4,5 mio. kr. mere end budgetteret. Det var primært den indtægtsdækkede virksomhed, som gav øgede indtægter.

Samtidig lå beredskabets udgifter imidlertid godt 16 mio. kr. over budgettet. Lønudgifterne udviste f.eks. et merforbrug på 3,6 mio. kr., hvilket især skyldes øgede efteruddannelsesaktiviteter og sygefravær. Til gengæld faldt beredskabets bidrag til tjenestemandspensioner med 2,2 mio. kr. som en konsekvens af fratrædelser.  Den øvrige drift blev 14,8 mio. kr. dyrere end budgetteret, hvilket er en konsekvens af beredskabets implementerings- og investeringsstrategi.

Hemmeligt ambulanceregnskab

Hovedstadens Beredskabs regnskab for ambulancekørslen – der udføres for Region Hovedstaden – holdes hemmeligt. Den gældende ambulancekontrakt blev indgået af det daværende Københavns Brandvæsen, og derfor er det aftalt, at Københavns Kommune skal dække et eventuelt underskud og omvendt modtage et eventuelt overskud.

Af regnskabet fremgår det, at der i 2017 har være tale om afregning fra Københavns Kommune til Hovedstadens Beredskab, hvilket kunne tyde på, at ambulancekørslen har givet underskud.

Effektiviseringer anvendes på bedre service

I perioden fra 2019 til 2022 ventes Hovedstadens Beredskabs udgifter at stige, så de i 2022 lander på 621 mio. kr. – mod 564 mio. kr. i regnskabet for 2017.

I 2018 skal beredskabet effektivisere for 11,8 mio. kr., i 2019 for 10,7 mio. kr. og i 2020 for 7,2 mio. kr. Effektiviseringer giver dog ikke lavere betaling for ejerkommunerne, da de sparede penge anvendes til en udvidelse af kapaciteten og dermed serviceniveauet indenfor byggeteknisk sagsbehandling, terrorberedskab, klimaberedskab samt indsatsen på større industrianlæg. Desuden afsættes der 2 mio. kr. årligt til uforudsete udgifter i form af genanskaffelse af materiel mv. afledt af større hændelser, f.eks. ved oversvømmelser og brand. Effektiviseringerne giver således ejerkommunerne en forbedring af serviceniveauet og ikke en nedsættelse af driftsbidraget.

Annonce