Præhospital

Klar til ambulanceudbud: SOS indgår redderoverenskomst med 3F

SOS International – der blandt andet ejer Dansk Autohjælp – har indgået overenskomst med 3F, og dermed er SOS godt rustet til at deltage i det ambulanceudbud i Region Midtjylland, som selskabet allerede er blevet prækvalificeret til. Ifølge 3F sikrer den nye overenskomst, at ambulanceredderne ikke udsættes for pres og løndumping i forbindelse med den kommende udbudsrunde, hvor SOS satser på at give Falck kamp til stregen.

Indland

Workshop forberedte nyt kæmpe-brandvæsen

Godt 100 beredskabsfolk og arbejdskolleger med relationer til fagområdet har netop afholdt en workshop i Fredericia, hvor et muligt formaliseret samarbejde på beredskabsområdet i Trekantområdet blev drøftet. Det er kommunerne Kolding, Fredericia, Vejle, Middelfart og Billund, der er gået sammen for at undersøge mulighederne for et formaliseret samarbejde på beredskabsområdet.

Brandvæsen

Odense og Haderslev får fælles vagtcentral

Et nyt samarbejde på tværs af både kommunegrænser og landsdele så onsdag dagens lys, da Haderslevs borgmester Jens Chr. Gjesing (A) og Odenses borgmester Anker Boye (A) mødtes i Odense for at underskrive en samarbejdsaftale mellem de to kommuners beredskaber. Aftalen indebærer, at Haderslev Brand og Redning fra den 1. januar 2014 bliver koblet op på Odense Brandvæsens vagtcentral.

Præhospital

Udbud har ikke gjort ambulancekørslen billigere

I øjeblikket er alle landets regioner ved at forberede det næste udbud af ambulancekørslen. Det er anden gang, der gennemføres udbud på landsplan; de første egentlige udbud blev gennemført i 2008-2010, og det er disse kontrakter, som nu er ved at udløbe. Men nye tal fra regionerne viser, at udbuddene i hvert fald ikke har gjort ambulancekørslen billigere. Tværtimod er udgifterne i samtlige regioner steget – mest i Region Hovedstaden, hvor ambulancekørslen før udbuddet kostede 317 mio. kr., mens udgiften sidste år var steget til 436 mio. kr.

Indland

Københavns Brandvæsen vil overtage kommunens sikringsopgaver

Fremover skal alle de områder, hvor Københavns Kommune sikrer sig mod skader, måske samles hos Københavns Brandvæsen. I den kommende tid skal brandvæsenet og kommunens effektiviseringsarbejdsgruppe i hvert fald undersøge muligheden for, at risikostyring og sikringsområdet, herunder rådgivning og overvågning, kan forankres i Københavns Brandvæsen, således at brandvæsenet skal løse alle kommunens opgaver inden for beredskab og sikkerhed.

Indland

Fem ambulancefolk fik anerkendt udenlandske uddannelser

Sidste år fik i alt fem ambulancefolk med en udenlandsk uddannelse anerkendt deres uddannelse efter de danske regler. Det er tre flere end året får. Også en enkelt brandmand fik i 2012 anerkendt en udenlandsk brandmandsuddannelse af Beredskabsstyrelsen, mens Energistyrelsen anerkendte en udenlandsk uddannelse som brandmand på offshoreanlæg.

Præhospital

Akutlægehelikopteren lander nu hos den praktiserende læge

Praktiserende læge Hans Holmsgaards praksis i Thyborøn blev fredag officielt nabo til den landingsplads, som fremover forbinder luftvejen mellem kystbyens praktiserende læger og hospitalerne længere inde i land. Hans Holmsgaard havde lejlighed til at tale til medlemmer af Folketingets udvalg for landdistrikter, da de fredag formiddag deltog i åbningen af akutlægehelikopterens nye landingsplads uden for konsultationens dør.

Brandvæsen

Ny beredskabschef i Varde Kommune

Når 42-årige Susanne Fast mandag den 1. juli 2013 tiltræder som ny beredskabschef i Varde Kommune, er hun sikker på, at hun ikke bliver den yngste i landet af sin slags. Forleden læste hun nemlig om en beredskabschef på blot 38 år, men det er en mand… Muligheden er der altså for, at hun er landets yngste kvinde i det job. ”I hvert fald blandt de yngste”, vurderer hun selv.