Præhospital

Amter vil have fire lægehelikoptere fra 2006

Står det til Amtsrådsforeningen, så skal der investeres 80 mio. kr. om året i fire lægehelikoptere, som fra Aalborg, Århus, Odense og København skal kunne sendes til svært tilskadekomne og alvorligt syge i hele landet. “De vil komme inden for et år,” siger Bent Hansen (S), der er formand for amternes sundhedsudvalg. Økonomien skal forhandles med regeringen.

Præhospital

Sønderjyllands Amt vil hyre tysk lægehelikopter

Efter flere måneders forhandlinger mellem Sønderjyllands Amt og det private tyske firma Deutscher Rettungsflugwacht er amtet nu klar til at indgå en aftale med firmaet om indsættelse af en tysk lægehelikopter i det sønderjyske ambulanceberedskab. Forhandlingerne er så langt, at en aftale kan forelægges på næste sundhedsudvalgsmøde i august.