Politi

Massiv kritik af sydjysk alarmcentral

Politiets nye alarmcentral i Esbjerg, der dækker de tre sydjyske amter, har haft en varm sommer i mere end een forstand. Alarmcentralen har været udsat for massiv kritik i forbindelse med en række konkrete alarmer, hvor alarmcentralen er blevet kritiseret for fejldisponeringer og tekniske fejl. Efter længere tids utilfredshed blandt de lokale brandvæsener nåede kritikken også medierne i forbindelse med tre brande i Sønderjyllands Amt.

Politi

Mangler oplysninger om kantpæle og kilometersten

Den meget omtalte færdselsulykke ved Fredericia, hvor der var store problemer med at stedfæste ulykkesstedet, har afsløret mangler i alarmcentralernes computersystemer – mangler, som gør det vanskeligt at stedfæste færdsels- og togulykker. Et af de første alarmopkald om ulykken ved Fredericia kom fra en lastbilschauffør, som kunne fortælle alarmcentral i Esbjerg ved hvilken kantpæl ulykken var sket.

Præhospital

Ny alarmcentral giver eksplosiv stigning i udrykninger

Antallet af ambulanceudrykninger med Kørsel 1 hos Roskilde Brandvæsen er steget med 60-80% i forhold til sidste år. Og ifølge brandvæsenet skyldes en væsentlig del af stigningen den nye alarmcentral i Slagelse, der dækker Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter. Tidligere havde brandvæsenet en tæt dialog med alarmcentralen i Roskilde, og lokalkendskabet gjorde, at mange ting blev klaret ved at tale om tingene i stedet for straks at sende en ambulance afsted med udrykning.

Præhospital

Tvivl om ansvar for ambulancebehandling

Hvem har egentlig ansvaret, hvis noget går galt under behandlingen af en patient i en ambulance? Det hersker der en vis tvivl om, efter at ambulancebehandlere med de nye niveau 2 og 3 uddannelser er blevet underlagt Patientklagenævnet, således at patienter kan klage til nævnet over fejlbehandlinger i ambulancetjenesten. Patientklagenævnet har nemlig en anden opfattelse af ansvarsfordelingen i en ambulance end landets største ambulancetjeneste, Falck.

Præhospital

Sønderjyllands Amt vil hyre tysk lægehelikopter

Efter flere måneders forhandlinger mellem Sønderjyllands Amt og det private tyske firma Deutscher Rettungsflugwacht er amtet nu klar til at indgå en aftale med firmaet om indsættelse af en tysk lægehelikopter i det sønderjyske ambulanceberedskab. Forhandlingerne er så langt, at en aftale kan forelægges på næste sundhedsudvalgsmøde i august.

Præhospital

Niveau 3 redderuddannelse klar til start

Indenfor et år vil de første egentlige danske paramedicinere – eller niveau 3-reddere – være uddannet. Paramedicinerne får et hidtil uset kompetenceniveau, bl.a. får de mulighed for at bruge en lang række mediciner, som i dag kun må benyttes af læger. Desuden er det tanken, at de skal kunne færdigbehandle en række patientgrupper. Konceptet for niveau 3-uddannelsen blev for nyligt vedtaget af forretningsudvalget for det Nationale Udvalg for Præhospital Uddannelse (NUPU).

Præhospital

Hvalsø Kommune vil have rigtig ambulance

Hvalsø Kommune har i en årrække haft en kommunal Hurtig Respons Enhed (HRE), hvor Hvalsø Brandvæsens ambulanceassistenter rykker ud og yder førstehjælp indtil ambulancen fra Roskilde Brandvæsen er fremme. Nu satser kommunen imidlertid på at få opgraderet HRE’en til en rigtig ambulance, og otte deltidsbrandfolk fra brandvæsenet starter efter planen i næste måned på det, som kan vise sig at blive det sidste behandlerkursus efter den gamle uddannelsesordning.

Brandvæsen

Brandvæsen havde problemet med at modtage alarmsignaler

Når Vestegnens Brandvæsen i flere tilfælde er rykket ud med for få brandfolk og er ankommet for sent til brandstederne, så skyldes det i et vist omfang, at brandfolkene har haft problemer med at modtage alarmmeldingerne fra alarmcentralen på Hovedbrandstationen i København. Det skriver brandchef Per Jensen fra Vestegnens Brandvæsen ifølge Hvidovre Avis i et notat til Hvidovre Kommune, som har klaget over to konkrete udrykninger.

Brandvæsen

Hørsholm og Søllerød opretter fælleskommunalt brandvæsen

Hørsholm og Søllerød kommuner indgår fra 1. januar 2005 i et partnerskab, som bl.a. betyder at de to kommuner opretter et fælleskommunalt brandvæsen. Byrådet i Hørsholm traf principbeslutning om partnerskabet på et ekstraordinært byrådsmøde den 4. august, mens byrådet i Søllerød Kommune først behandler sagen på et møde i slutningen af august. Her ventes beslutningen dog kun at være en formsag.