Brandvæsen

Borgmester: Jeg er så hamrende stolt over vores brandmænd

Ved månedsskiftet kunne Helsingør Kommunes Beredskab fejre 5 års jubilæum, og i den anledning har beredskabet fået en hilsen fra borgmester Benedikte Kiær. Og der er rosende ord fra beredskabets politiske chef, der konstaterer, at responstiderne og arbejdsmiljøet er blevet forbedret, og at økonomien er god. ”Jeg er så hamrende stolt over vores brandmænd”, skriver borgmesteren.

Præhospital

Falck tester fossilfri biodiesel på sygetransportvogne

Falck fylder nu det 100 pct. fossilfrie HVO100 biodiesel på udvalgte sygetransportvogne, som kører i Region Hovedstaden. Det kan reducere CO2-udledningen med op til 90 pct. sammenlignet med traditionel diesel. Ambitionen er at omstille Falcks køretøjer, også ambulancerne, til mere bæredygtige løsninger.

Brandvæsen

Stor øvelse på Storebæltsforbindelsen natten mellem lørdag og søndag

Natten til søndag bliver der afholdt en større øvelse på lavbroen over Storebælt. I øvelsen medvirker redningsberedskabet, sundhedsberedskabet og politiet. Der vil under øvelsen holde et IC3-passagertog med tre vogne på lavbroen, og på stedet vil der være både ambulancer, redningskøretøjer samt politibiler, der indgår i øvelsen. Desuden vil en redningshelikopter deltage.

Politi

Ny politistation i Hadsten

De tre nærpolitibetjente i Hadsten kommer fra tirsdag den 1. juni 2021 til at arbejde i nye omgivelser, når de flytter ind på den nyetablerede nærpolitistation på Vesselbjergvej 18 i Hadsten. Den nuværende nærpolitistation i Hadsten Centeret har sidste åbningsdag fredag den 28. maj.

Præhospital

Nyt forskningsprojekt om akutlægehelikoptere og hjertepatienter

Når man bliver ramt af hjertestop eller blodprop i hjertet eller hjernen, er hurtig lægehjælp og transport til hospitalet helt afgørende. Et nyt forskningsprojekt skal finde ud af, hvornår og hvordan akutlægehelikopterne i de situationer gør mest gavn. Det skal danne grundlag for retningslinjer, som kan sikre, at akutte patienter får den hurtigst mulige hjælp, uanset hvor de bor.

Politi

61-årig mand dømt for påkørsel af betjent

En 61-årig mand fra Harlev i Østjylland er blevet idømt en behandlingsdom på en psykiatrisk afdeling for bevidst at have påkørt en betjent og en patruljevogn. Han blev desuden dømt for spritkørsel og kørsel uden førerret og blev frakendt førerretten i 10 år. Endvidere fik han konfiskeret en bil.