
Viking får kæmpe underskud
Den norske autohjælps-koncern Viking fik sidste år et underskud på ikke mindre end 24 mio. kr. i Danmark. Underskuddet skyldes især, at Viking har valgt at nedskrive værdien af det datterselskab, der udfører assistancer i København, efter at dette selskab selv havde et så stort underskud, at egenkapitalen er blevet negativ. Vikings ejere støtter dog op om det danske selskab.