Brandvæsen

Falck overtager brandslukningen i Hedensted Kommune

Brandslukningen i Hedensted Kommune overgår fra årsskiftet til Falck, efter at opgaven i en årrække er blevet varetaget af først Vejle Brandvæsen og senest Trekantsområdets Brandvæsen. Det er resultatet af et udbud, som Sydøstjyllands Brandvæsen har gennemført, og som også har resulteret i, at Horsens Kommune fortsætter med at drive brandstationen i Horsens.

Brandvæsen

Danske undersøgelser: Brandfolk får DNA-skader og større risiko for hjertekarsygdomme

De første resultater af de danske forskningsprojekter Biobrand og Epibrand viser, at jobbet som brandmand på nogle områder giver en øget risiko for kræft og hjertekarsygdomme. Mest markant er det, at foreløbige undersøgelser tyder på, at brandfolks forekomst af en række hjertekarsygdomme er statistisk signifikant højere end hos referencegrupperne.

Brandvæsen

Kommuner vil have 100 mio. kr. ekstra til beredskabet

Onsdag gik forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig i gang, og regeringen lægger op til, at forsvarsforliget også skal omfatte beredskabet. Det er dog kun det statslige beredskab, som regeringen vil styrke, men kommunerne mener, at det kommunale beredskab skal tilføres 100 mio. kr. om året – samt et engangsbeløb på 170 mio. kr. til bl.a. materiel. Samtidig ønsker kommunerne at få værnepligtige på de lokale brandstationer.

Brandvæsen

Enhedslisten vil med i beredskabsforhandlinger

Hverken Enhedslisten, SF eller Alternativet er inviteret med til de kommende politiske forhandlinger om redningsberedskabet. Det siger Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten, som ønsker at de tre partier skal alliere sig med det grønlandske parti IA’s ene medlem af Folketinget og presse regeringen til at invitere dem med til forhandlingerne.

Brandvæsen

Faldne brand- og redningsfolk blev mindet

Fanerne var opstillet ved alteret, mens forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og langt over 100 mennesker – langt flertallet af dem i uniformer – fredag sad på bænkene i Holmens Kirke, da præsidenten for Beredskabsforbundet Jan Johansen holdt tale i Holmens Kirke, hvor der var mindehøjtidelighed for faldne brand- og redningsfolk.

Præhospital

Region: Akuthjælperes app skal være mere driftssikker

Region Syddanmarks problemer med det udkaldssystem, som alarmerer de frivillige 112-akuthjælpere, gør, at omkring 400 nye frivillige indtil videre ikke kan indgå i et nyt projekt, der skulle redde liv ved hjertestop. Problemerne med udkaldssystemet gør, at de frivillige ikke altid kan se alarmoplysninger på den app, som er installeret på deres telefon, men regionen er i dialog med leverandøren om at gøre denne app mere driftssikker.