Ambulancekontrakter i Region Midtjylland forlænges

Arkivfoto: Niels Aage Skovbo

Region Midtjylland har valgt at forlænge regionens kontrakter med Falck og Responce om ambulancekørsel og liggende sygetransport. Kontrakterne – der ellers ville udløbe i 2019 – forlænges med den maksimale periode, som der er mulighed for, og dermed vil de først udløbe ved udgangen af november 2021.

De nuværende ambulancekontrakter trådte i kraft den 1. december 2014, og de har en løbetid på fem år, men med mulighed for forlængelse i op til to år. Og det er altså denne mulighed for forlængelse, som Region Midtjylland har valgt at gøre brug af.

Hos Reddernes Landsklub er der glæde over den ro, som forlængelsen giver:

”Reddernes Landsklub håber at denne forlængelse vil gøre det mere attraktiv for Falck og Region Midtjylland at videreudvikle reddernes kompetencer. Vi ser også en forlængelse som en mulighed for at give redderne en ro og større tryghed i ansættelsen, fremfor at skulle igennem endnu en udbudsrunde”.

Annonce