
Nyhedsoversigt


Vestsjælland får først beredskabsdirektør i 2016
Det nye Vestsjællands Brandvæsen har opgivet at få ansat en beredskabsdirektør i år. I sidste måned sagde den kandidat, som et ansættelsesudvalg havde udset sig, nej tak til stillingen, og nu har beredskabets politiske styregruppe besluttet, at stillingen først genopslås efter årsskiftet. Planen er så, at den nye direktør kan tiltræde pr. 1. april 2016.

BIOS har indgået lejeaftaler om yderligere syv stationer
BIOS er så småt ved at have stationsstrukturen på plads, efter at der i den seneste tid er indgået aftaler om leje af yderligere syv stationer. Dermed har BIOS placeringen af 30 stationer på plads, mens der endnu mangler afklaring om de fremtidige stationsfaciliteter i seks jyske byer. I to af byerne er der endnu ikke taget stilling til, hvor stationen kan placeres.

Nordjylland har fået fire nye beredskabschefer
I Nordjylland har man som led i beredskabets strukturreform valgt en noget anderledes beredskabsstruktur. Det kommende beredskab får således – udover beredskabsdirektøren – fire beredskabschefer, som hver bliver chef for en såkaldt beredskabsklynge. Nu er der så blevet sat navn på beredskabscheferne.

Sønderjylland får fælles beredskab uden Sønderborg – men døren holdes åben
De tre byråd i Tønder, Aabenraa og Haderslev har nu godkendt etableringen af et fælles beredskab, Brand & Redning Sønderjylland. De tre kommuner fortsætter efter sommerferien arbejdet med at etablere det nye selskab, der formelt bliver en realitet pr. 1. januar 2016. Døren holdes åben for Sønderborg Kommune, der har forkastet det aftalegrundlag, som de tre andre kommuner nu har vedtaget.

Østjyllands Brandvæsen henter direktør i egne rækker
Den nuværende beredskabschef i Aarhus, Lars Hviid, bliver direktør for det nye Østjyllands Brandvæsen, der består af Odder, Samsø, Aarhus og Skanderborg kommuner med i alt 400.000 indbyggere. Den 58-årige Lars Hviid har siden 2010 været beredskabschef i Aarhus, og han blev af et enigt ansættelsesudvalg valgt blandt 21 ansøgere.

Spillere trådte til da fodbolddommer faldt livløs om
To spillere trådte til med livreddende førstehjælp, da en fodbolddommer i forrige uge faldt livløs om med en blodprop i hjertet under en Serie 4-kamp. Den 61-årige dommer, som faldt livløs om på en vestjysk fodboldbane, måtte med lægehelikopter til Skejby Sygehus, men førstehjælp fra spillerne – hvor den ene til dagligt er brandmand – reddede tilsyneladende dommerens liv.

Københavns Kommune skal dække eventuelt underskud på ambulancekørsel
Når Hovedstadens Beredskab bliver en realitet den 1. januar 2016, overgår også Københavns Brandvæsens ambulancekørsel til det nye beredskab. Men netop ambulancekørslen har haft de andre deltagerkommuners særlige opmærksomhed, og det ligger nu fast, at Københavns Kommune skal dække et eventuelt underskud på ambulancekørslen.

Falck skal drive fem lægehuse i Nordjylland
I de næste minimum fire år skal Falck stå for driften af lægehusene i Hurup, Frøstrup, Brovst, Dronninglund og Frederikshavn, mens konkurrenten Nordic Medicare skal drive lægehuset i Thisted. Det er resultatet af et udbud i Region Nordjylland, der er ramt af akut mangel på praktiserede læger. Med udbuddet bliver 25.000 borgere sikret lægedækning.

Vestsjællands Brandvæsen får nej tak fra kommende beredskabsdirektør
Der kommer til at gå længere tid end ventet, inden det nye Vestsjællands Brandvæsen får en beredskabsdirektør. Det var planen, at den nye beredskabsdirektør skulle tiltræde den 1. august 2015, men efter at der har været afholdt ansættelsessamtaler, har ansættelsesudvalgets foretrukne kandidat valgt at sige nej tak til stillingen.