
Politiet: 112-app var med til at redde liv ved drukneulykke
Den nye 112-app viste for alvor sit værd den 15. april 2013, da en person var tæt på at drukne i Søby Sø ved Herning. Her ringede en mand til alarmcentralen i Aarhus, efter at han havde set en person ligge cirka 10 meter ude i Søby Sø ved Herning. Men Søby Sø er et vidt begreb, og det kunne have kostet flere dyrebare minutter, før medarbejderen på alarmcentralen havde sporet sig ind på, hvor anmelderen præcist befandt sig. Men det tog kun få sekunder – anmelderen havde nemlig foretaget opkaldet via 112-app’en.