
Nyhedsoversigt


Gør klar til at indsætte 58 nye ambulancer
Fra 1. april 2022 overtager Region Nordjyllands nye ambulancetjeneste og virksomheden PreMed ambulancekørslen i Nordjylland fra Falck. De første ambulancer er ankommet, og i alt 58 nye ambulancer og 20 nye køretøjer til patienttransport ruller snart ud på vejene. Region Nordjylland får 33 ambulancer og 14 patienttransportkøretøjer, mens PreMed får 25 ambulancer og seks patienttransportkøretøjer.

Eftersatte knallerter i falsk politibil – idømt 14 dages fængsel
En 36-årig mand har fået en dom på 14 dages fængsel, efter at han satte udrykningslys på sin bil og med blinket tændt jagtede to knallertkørere, som han fandt generende. En borger overværede episoden med den falske, civile politibil og ringede til Midt- og Vestjyllands Politi, der efterfølgende sigtede manden.

Debat: Mette og Magnus, har I glemt ambulanceberedskabet?
Selv om ambulanceområdet er presset i bund og mængden af 112-opkald stiger, så indeholder regeringens udspil til en stor sundhedsreform ingen løsning på problemerne. Ambulanceområdet har hårdt brug for både førstehjælp og mere langsigtet pleje og omsorg, og set med ambulance-briller var udspillet derfor et antiklimaks. Det skriver Reiner Burgwald og Torben Hollmann fra FOA i dette debatindlæg.

Vil ikke indføre nationale minimumsstandarder for liggende sygetransport
Der vil ikke blive indført nationale minimumsstandarder for liggende sygetransport. Det fastslår sundhedsminister Magnus Heunicke (S). De fem regioner vil dog ensrettede deres krav til nye reddere i sygetransporttjenesten, således at det fra næste måned kræves, at redderne skal have gennemført et 20-dages-kursus, inden de må indgå i driften.

Sundhedsreform: Gammel vin på nye flasker
Tirsdag præsenterede regeringen sit udspil til en sundhedsreform, som regeringen selv beskriver som en ny og mere ambitiøs retning. På det præhospitale område er reformen dog hverken særligt ny eller særligt ambitiøs. Reformen indeholder nemlig kun tre initiativer, og alle tre er identiske med initiativer, som regeringen præsenterede i et andet udspil i oktober 2021.

49-årig kvinde fik bøde efter påkørsel af ambulance
En 49-årig kvinde fra Greve er ved Retten i Roskilde blevet idømt en bøde på 2.500 kr. som tiltalt for ikke at udvise agtpågivenhed og for at tilsidesætte væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, da hun påkørte en ambulance under udrykning. Uheldet skete i oktober 2019 i krydset Mosede Landevej/Blågårdsvej i Greve.

Akutlægebiler sikrer hjælp i hjemmet til kronisk syge patienter
Patienter, der trækker vejret ved hjælp af respirator, tilbydes nu hjælp af læger fra Region Midtjyllands akutlægebiler. Hjælpen handler om det udstyr, der sikrer patienten luft, og som nu kan skiftes hjemme i egen stue frem for på hospitalet. I januar og februar fik 44 patienter således hjælp til tubeskift i hjemmet.

Regnvåd februar gav stor stigning i antallet af fritrækninger
Februar 2022 går over i historien som den næstvådeste, siden DMI begyndte sine målinger i 1874. Og det afspejler sig i statistikken over assistancer hos SOS Dansk Autohjælp. Antallet af fritrækninger steg således med ca. 40 pct. fra januar til februar, så den megen regn i vinterens sidste måned har sat sit aftryk.

Fire autosprøjter sendes nu til Ukraine
Krigen i Ukraine har skabt et stort pres på de ukrainske beredskabsmyndigheder, og derfor transporterer Beredskabsstyrelsen fredag fire donerede autosprøjter til et EU-lager i Polen, hvorfra de ukrainske myndigheder står for den videre transport ind i Ukraine. De fire autosprøjter har en fortid hos Hovedstadens Beredskab og er fuldt funktionelle.