Ambulancebehandlere og paramedicinere skal have mulighed for at følge op på de patienter, som de har behandlet og bragt til hospitalet. Det mener Danske Regioner, som nu vil arbejde for en ændring af sundhedsloven. I dag har ambulancepersonalet ikke samme mulighed som blandt andre læger og sygeplejersker for at bruge oplysninger fra tidligere patientforløb til faglig læring. Det går ifølge regionerne ud over mulighederne for at udvikle kvaliteten i den præhospitale behandling.
Danske Regioner vil have ændret sundhedsloven, så ambulancepersonale får adgang til relevante patientoplysninger efter at have overdraget patienterne til hospitalet. Formålet er at give ambulancebehandlere og paramedicinere bedre mulighed for at lære af deres egne sundhedsfaglige vurderinger og behandlinger.
I dag ophører ambulancepersonalets adgang til patientoplysninger, når patienten er afleveret på hospitalet. Dermed får personalet ofte ikke mulighed for at følge patientens videre forløb og få afklaret, om de indledende vurderinger og den behandling, som blev iværksat i ambulancen, var den rigtige.
Det vil Danske Regioner nu lave om på. Organisationen mener, at ambulancepersonale bør have adgang til patientoplysninger med henblik på læring og faglig udvikling på linje med andre sundhedsfaglige grupper.
Vil gå til Folketinget
Læger, sygeplejersker, jordemødre og tandlæger har allerede mulighed for at tilgå patientoplysninger, når det er nødvendigt for at lære af deres egen indsats. Men den mulighed omfatter ikke ambulancepersonale.
Det er ifølge Danske Regioner blevet stadig mere problematisk, fordi ambulancebehandlere og paramedicinere udfører mere avanceret behandling og træffer flere selvstændige sundhedsfaglige beslutninger.
“Ambulancepersonale udfører mere og mere avanceret behandling, og de får en større rolle med sundhedsreformen. De står for tidlig vurdering, behandling og træffer beslutninger på et højt niveau, og derfor bør de også have adgang til patientdata til læring og faglig udvikling”, siger Christoffer Buster Reinhardt, der er formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.
Han understreger, at regionerne nu vil forsøge at få ændret lovgivningen.
“Patientsikkerheden og den sundhedsfaglige kvalitet kan blive styrket, hvis ambulancepersonalet får adgang til patientoplysninger på linje med andet sundhedspersonale. Derfor vil vi gå videre til Folketinget for at rejse behovet for at ændre sundhedsloven”, siger Christoffer Buster Reinhardt.
Skal kunne lære af egne beslutninger
Ambulancepersonale skal ofte træffe vanskelige sundhedsfaglige beslutninger under tidspres og på baggrund af begrænsede oplysninger. Det kan eksempelvis være vurderinger af patientens tilstand og beslutninger om den indledende behandling.
Ofte bliver det først under eller efter indlæggelsen på hospitalet endeligt afklaret, hvad patienten fejler. Men den viden kan ambulancepersonalet i dag ikke uden videre bruge til at vurdere og forbedre deres egen indsats.
Danske Regioner peger på, at behovet for faglig feedback bliver endnu større med sundhedsreformen. Her skal mere vurdering, behandling og beslutningstagning foregå tidligere i patientforløbet og tættere på borgeren.
Regionerne mener derfor, at ambulancepersonalet skal have samme mulighed som andre sundhedsfaglige grupper for systematisk at lære af tidligere patientforløb, så erfaringerne kan bruges til at forbedre behandlingen af kommende patienter.
Patienternes selvbestemmelse har hidtil vejet tungest
Spørgsmålet om ambulancepersonalets adgang til patientjournaler handler også om beskyttelsen af patienternes personlige oplysninger.
Ifølge Danske Regioner har hensynet til patienternes ret til selvbestemmelse over egne data hidtil vejet tungere end ambulancepersonalets mulighed for at anvende oplysningerne til faglig læring.
Regionerne vurderer imidlertid nu, at ambulancepersonalet bør have samme pligt som andet sundhedspersonale til at lære af de patienter, de behandler. Danske Regioner oplyser samtidig, at der er indført kontrolforanstaltninger, som beskytter patientoplysningerne.
Dermed ønsker regionerne at skabe en bedre balance mellem hensynet til patienternes fortrolighed og behovet for at udvikle kvaliteten af den præhospitale behandling.
